Den fulde tekst
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse
(Konsekvensændring i forbindelse med ophævelse af grundvandsdirektivet)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 51 af 23. januar 2013 om
krydsoverensstemmelse, som ændret ved bekendtgørelse nr. 338 af 25.
marts 2013 og bekendtgørelse nr. 976 af 29. juli 2013, foretages
følgende ændringer:
1. Bilag 1, punkt 1.1, ophæves.
2. I bilag 1 indsættes nyt punkt 1.1 under »Krydsoverensstemmelsesområde 4: God landbrugs- og miljømæssig stand« efter punkt 4.13, og affattes således:
»1.1 Beskyttelse af grundvand mod forurening.
Bekendtgørelse nr. 50 af 23. januar 2013 om god
landbrugs- og miljømæssig stand (GLM), som senest ændret ved
bekendtgørelse nr. 1475 af 13. december 2013, § 8 a.«
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 22. december 2013.
NaturErhvervstyrelsen, den 13. december 2013
Jette Petersen
/ Steen Bonde