Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Links til EU direktiver, jf. note 1
32000L0029
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1 Gebyrer for avls- og omsætningskontrol
Bilag 2 Gebyr for kontrol og udstedelse af plantesundhedscertifikater, reeksportcertifikater og kontrolattester
Bilag 3 Gebyrer for kontrol af partier af planter og planteprodukter ved indførsel
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om betaling for plantesundhedskontrol m.m.1)

I medfør af § 1, stk. 3, nr. 9, jf. § 1, stk. 1, i lov om frø, kartofler og planter, jf. lovbekendtgørelse nr. 195 af 12. marts 2009, § 11 i lov om planteskadegørere, jf. lovbekendtgørelse nr. 198 af 12. marts 2009, og § 5 i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugsstøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 244 af 28. februar 2013, fastsættes:

Betaling for registrering

§ 1. Virksomheder, der er registreret efter bekendtgørelse om planter skal betale registreringsgebyr som fastsat i bilag 1, nr. 1.

Stk. 2. Virksomheder, der er registeret efter bekendtgørelse om udførelse af planter og planteprodukter skal betale registreringsgebyr som fastsat i bilag 2, nr. 1.

Stk. 3. Importører, der er registreret efter bekendtgørelse om indførsel af planter og planteprodukter m.m. skal betale registreringsgebyrer som fastsat i bilag 3, nr. 1.

§ 2. Uanset bestemmelserne i § 1 skal en registreret virksomhed, der har betalt registreringsgebyr og som omregistreres i forbindelse med ejerskifte, ikke betale dette gebyr på ny.

§ 3. Virksomheder der kun er registreret en del af året kan ikke kræve tilbagebetaling eller afkortning af det årlige registreringsgebyr.

Avls- og omsætningskontrol

§ 4. Til dækning af NaturErhvervstyrelsens omkostninger ved administration og kontrol i henhold til bekendtgørelse om planter, samt til dækning af NaturErhvervstyrelsens omkostninger til avls- og omsætningsrelateret virksomhedskontrol i henhold til bekendtgørelse om skovfrø og -planter, betales gebyrer som fastsat i bilag 1, nr. 2.

Stk. 2. Til dækning af NaturErhvervstyrelsens omkostninger ved jordprøvetagning og analyse m.v. med henblik på begrænsning af restriktioner pålagt efter bekendtgørelse om bekæmpelse af kartoffelcystenematoder, betales gebyrer som fastsat i bilag 1, nr. 2.

Kontrol m.v. ved udførsel

§ 5. Til dækning af NaturErhvervstyrelsens omkostninger ved administration og kontrol i henhold til bekendtgørelse om udførsel af planter og planteprodukter m.m., samt i henhold til bekendtgørelse om kontrol m.m. af friske frugter og grøntsager m.v., betales gebyrer som fastsat i bilag 2.

Partikontrol m.v. ved udførsel af planter og visse planteprodukter

§ 6. For kontrol og udstedelse af EU-informationsdokument, plantesundheds- eller reeksportcertifikat ved udførsel af planter og planteprodukter, jf. dog § 7, og for kontrol og udstedelse af kontrolattest for friske frugter og grøntsager betales gebyr som fastsat i bilag 2, nr. 2, hvis forsendelsen er anmeldt skriftligt samme dag senest kl. 9:00 til inspektion senest kl. 16:00 og ekspeditionen kan afsluttes inden kl. 17:00.

Stk. 2. Er forsendelsen ikke endeligt sammensat, mærket og klar til kontrol senest kl. 16:00 og kan ekspeditionen ikke afsluttes inden kl. 17:00 betales forhøjet gebyr, jf. bilag 2 nr. 2. Forhøjet gebyr betales endvidere for kontrol og udstedelse af certifikater og kontrolattester for forsendelser anmeldt på hverdage til inspektion på hverdage mellem kl. 17:00 og kl. 8:00 samt på lørdage, søndage og helligdage samt grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag.

Stk. 3. For forsegling og mærkning af forsendelser under kontrolbesøg faktureres for NaturErhvervstyrelsens tidsforbrug med tillægsgebyr jf. bilag 2, nr. 2b, hvis tidsforbruget inkl. partikontrol strækker sig ud over 1 time.

Stk. 4. Hvis NaturErhvervstyrelsen ved bestillingen af EU- informationsdokument, plantesundheds- eller reeksportcertifikat vurderer, at der ikke er behov for at gennemføre fysisk partikontrol forud for udstedelse, betales der gebyr som fastsat i bilag 2, nr. 3 eller 4. Levering af EU-informationsdokument, plantesundheds- eller reeksportcertifikat på anden måde end ved afhentning eller ved almindelig postbefordring betales af virksomheden efter regning.

Stk. 5. Ved annullering af bestilling af certifikat eller EU-informationsdokument inden certifikatet eller EU-informationsdokumentet er udstedt af NaturErhvervstyrelsen, men efter at NaturErhvervstyrelsen har iværksat administrativ sagsbehandling opkræves gebyr i henhold til bilag 2, nr. 3.

Administrativ kontrol m.v. ved udførsel af frø og vegetabilske konsumvarer m.v.

§ 7. For administrative kontrol og udstedelse af EU- informationsdokument, plantesundheds- eller reeksportcertifikat ved udførsel af frø og vegetabilske konsumvarer m.v. betales gebyr som fastsat i bilag 2, nr. 3.

Stk. 2. For NaturErhvervstyrelsens tidsforbrug til vurdering af den fremsendte dokumentation, samt udfærdigelse af dokument eller certifikat udover ½ time, betales tillægsgebyr jf. bilag 2, nr. 3 c.

Stk. 3. Bestillinger på plantesundhedscertifikater for frø og konsumvarer, der skal udføres, kan mod betaling af et tillæg til certifikatgebyret behandles forud for tidligere modtagne bestillinger. I hastende tilfælde betales et tillæg på 50 pct. af certifikatgebyret. I meget hastende tilfælde betales tillige et tillæg på 400 kr. jf. § 1, stk. 6, i lov om frø, kartofler og planter.

Stk. 4. Levering af EU-informationsdokument, plantesundheds- eller reeksportcertifikat på anden måde end ved afhentning eller ved almindelig postbefordring betales af virksomheden efter regning.

Stk. 5. Ved annullering af bestilling af certifikat eller EU-informationsdokument inden certifikatet eller EU-informationsdokumentet er udstedt af NaturErhvervstyrelsen, men efter at NaturErhvervstyrelsen har iværksat sagsbehandling, opkræves gebyr efter bestemmelserne i § 6, jf. bilag 2, nr. 2.

§ 8. Hvis NaturErhvervstyrelsen vurderer, at der er behov for at gennemføre fysisk partikontrol forud for udstedelse af plantesundhedscerfifikat betales gebyr efter bestemmelserne i § 6, jf. bilag 2, nr. 2.

Tilstedeværelsesaftale

§ 9. NaturErhvervstyrelsen kan tilbyde registrerede virksomheder, at indgå en »tilstedeværelsesaftale« i forbindelse med kontrol og udstedelse af plantesundheds- eller reeksportcertifikat.

Stk. 2. Virksomhedens anmodning om tilbud på en tilstedeværelsesaftale skal indeholde oplysninger om den ønskede tilstedeværelsestid pr. dag og antal tilstedeværelsesdage pr. uge eller måned. Tidsrummet skal udgøre min. 1 sammenhængende time og som udgangspunkt være placeret inden for normal arbejdstid. Anmodningen skal endvidere indeholde oplysninger om typen af frø, vegetabilske konsumvarer eller planteprodukt m.v., der forventes eksporteret, det forventede antal partier heraf samt modtagerland(e).

Stk. 3. NaturErhvervstyrelsen afgiver på baggrund af virksomhedens oplysninger tilbud på en fast pris og det antal certifikater, der kan forventes udstedt under tilstedeværelsestiden. Indgås der aftale på baggrund af tilbuddet, betaler virksomheden ikke de i bilag 2, fastsatte gebyrer for certifikater m.v. der udstedes i løbet af tilstedeværelsestiden, og virksomheden kan ikke rekvirere hastebehandling efter § 7, stk. 3.

Stk. 4. Aftale om kontrol på virksomheden tilsidesætter ikke NaturErhvervstyrelsens muligheder for at foretage fysisk kontrol efter bestemmelserne i bekendtgørelse om udførsel af planter og planteprodukter m.m.

Kontrol ved indførsel

§ 10. Til dækning af NaturErhvervstyrelsens omkostninger ved administration og kontrol i henhold til bekendtgørelse om indførsel af planter og planteprodukter m.m. betales gebyrer som fastsat i bilag 3.

Stk. 2. For dokumentkontrol, identitetskontrol og plantesundhedskontrol ved indførsel på hverdage mellem kl. 17.00 og kl. 7.00 samt på lørdage, søndage og helligdage samt grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag betales forhøjet gebyr som fastsat i bilag 3.

Stk. 3. Ved forgæves kontrolbesøg opkræves basisgebyr som fastsat i bilag 3, nr. 4.

Betalingsfrist

§ 11. Gebyrer forfalder ved påkrav, og betaling skal ske senest 30 dage efter fakturaens dato.

Stk. 2. Betales forfaldne gebyrer ikke rettidigt, skal der betales en årlig rente svarende til renten i henhold til rentelovens § 5. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr.

Stk. 3. For erindringsskrivelser betales et rykkergebyr på 100 kr.

Ikrafttræden

§ 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 17. februar 2014.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1191 af 13. december 2012 om betaling for plantesundhedskontrol m.m. ophæves.

NaturErhvervstyrelsen, den 13. februar 2014

Jette Petersen

/ Lise Schiøler Hansen


Bilag 1

Gebyrer for avls- og omsætningskontrol

     
Kr.
       
1.
Registreringsgebyr, pr. år:
 
2.354
 
Gebyret dækker bidrag til NaturErhvervstyrelsens nødvendige basisapparat vedr. avls- og omsætningskontrol
 
       
2.
Inspektionsgebyr
 
       
 
2.a
Basisgebyr pr. avls- eller omsætningskontrol:
2.264
   
Gebyret dækker NaturErhvervstyrelsens forberedelse og op til 1 times besøg på virksomheden. Afrapportering af kontrolresultatet og evt. prøvetagning, der foretages inden for dette tidsrum, er inkluderet i gebyret.
 
       
 
2.b
Basisgebyr pr. herkomstkontrolmæssig hhv. kombineret plantesundhedsmæssig og herkomstkontrolmæssig avls- eller omsætningskontrol:
2.712
   
Gebyret dækker NaturErhvervstyrelsens forberedelse og op til 2 timers besøg på virksomheden. Afrapportering af kontrolresultatet og eventuel prøvetagning, der fortages indenfor dette tidsrum, er inkluderet i gebyret.
 
       
 
2.c
Tillægsgebyr, pr. time:
510
   
Hvis besøget på virksomheden strækker sig udover 1 time (jf. 2.a) hhv. 2 timer (jf. 2.b), samt hvis afrapporteringen af kontrolresultatet ikke kan afsluttes på stedet, opkræves et tillægsgebyr, som beregnes pr. påbegyndt time.
 


Bilag 2

Gebyr for kontrol og udstedelse af plantesundhedscertifikater, reeksportcertifikater og kontrolattester

             
         
Takst
Forhøjet takst, jf. § 6, stk. 2
             
         
Kr.
Kr.
             
1.
Registreringsgebyr, pr år:
 
3.812
 
 
Gebyret dækker bidrag til NaturErhvervstyrelsens nødvendige basisapparat vedr. kontrol og udstedelse af certifikater og attester samt EU informationsdokumenter.
   
             
2.
Partikontrol ved udførsel af planter og visse planteprodukter
   
 
2.a
Basisgebyr pr. kontrolbesøg:
872
1.523
   
Gebyret dækker NaturErhvervstyrelsens forberedelse og op til 1 times besøg på virksomheden. Afrapportering af kontrolresultatet og evt. prøvetagning der fortages indenfor dette tidsrum er inkluderet i gebyret. Herudover dækker gebyret udstedelse af:
   
   
-
1 plantesundhedscertifikat eller
     
   
-
1 reeksportcertifikat eller
     
   
-
1 EU-informationsdokument eller
     
   
-
1 kontrolattest for eksport af frisk frugt og friske grøntsager, i forbindelse med udførsel af planter (dog ikke danske kartofler), afskårne plantedele til dekoration, frisk frugt, friske grøntsager, uforarbejdet træ, jord, voksemedier, m.m. samt planter, der udføres som privat flyttegods, eller
   
   
-
1 kontrolattest for eksport af frisk frugt og friske grøntsager med samtidig udstedelse af plantesundhedscertifikat eller reeksportcertifikat for samme forsendelse.
   
             
 
2.b
Tillægsgebyr, pr. time
 
684
1.401
   
Hvis besøget på virksomheden strækker sig udover 1 time opkræves et tillægsgebyr. Gebyret beregnes pr. påbegyndt time på virksomheden udover den første times kontrolbesøg
   
             
 
2.c
Yderligere dokumenter/certifikater/attester i samme ekspedition pr. dokument/certifikat/attest:
   
327
574
   
For udstedelse af yderligere dokumenter, certifikater eller attester udover det første.
     
             
3.
Administrativ kontrol og udstedelse af certifikat eller EU-informationsdokument ved udførsel af frø, vegetabilske konsumvarer og visse planteprodukter
   
 
 
 
3.a
Gebyr for sagsbehandling og udstedelse af 1. certifikat:
409
 
   
Gebyret dækker tidsforbrug i NaturErhvervstyrelsen på op til ½ time ved vurdering af den fremsendte dokumentation, samt udstedelse af
   
   
-
1 plantesundhedscertifikat eller
     
   
-
1 reeksportcertifikat eller
     
   
-
1 EU-informationsdokument,
     
   
i forbindelse med udførsel af frø, foder og konsumvarer samt forarbejdet træ m.m.
   
             
 
3. b
Yderligere certifikater eller EU-informationsdokumenter i samme ekspedition pr. certifikat:
   
200
             
 
3.c
Tillægsgebyr, pr. time
 
684
 
   
Gebyret dækker NaturErhvervstyrelsens tidsforbrug udover ½ time til vurdering af den fremsendte dokumentation samt udfærdigelse af certifikat. Gebyret beregnes pr. påbegyndt time.
   
             
             


Bilag 3

Gebyrer for kontrol af partier af planter og planteprodukter ved indførsel

         
     
Takst
Forhøjet takst, jf. § 9, stk. 2,
         
     
Kr.
Kr.
         
1.
Registreringsgebyr pr. år:
6.000
 
 
Gebyret dækker bidrag til NaturErhvervstyrelsens nødvendige basisapparat vedr. kontrol af partier af planter og planteprodukter ved indførsel.
   
         
2.
Gebyr for dokumentkontrol
   
   
Pr. forsendelse:
351
702
         
3.
Gebyr for identitetskontrol
   
   
Pr. forsendelse:
351
702
         
4.
Gebyr for plantesundhedsmæssige undersøgelser:
   
 
4.a
Basisgebyr pr. forsendelse
1.100
2.200
   
Gebyret dækker op til 1 times besøg på virksomheden (forskudt kontrol) eller på indgangsstedet.
   
         
 
4.b
Tillægsgebyr, pr. time
806
1.613
   
Hvis besøget på virksomheden eller indgangsstedet strækker sig udover 1 times opkræves et tillægsgebyr. Gebyret beregnes pr. påbegyndt time på virksomheden eller indgangsstedet.
   
         
         

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning indenfor Fællesskabet, EF-tidende 2000, nr. L 169, s. 1, som senest ændret ved Kommissionens direktiv 2010/1/EU af 8. januar 2010, EU-tidende 2010, nr. L 7, s. 17.