Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst
Bekendtgørelse af lov om dyrlæger
Herved bekendtgøres lov om dyrlæger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 875 af 29. juni 2013, med de ændringer, der følger
af § 8 i lov nr. 1459 af 17. december 2013.
Kapitel 1
Anvendelsesområde
§ 1. Loven omfatter
retten til at udøve dyrlægegerning og dyrlægers pligter samt veterinære
laboratorier og Det Veterinære Sundhedsråd.
Kapitel 2
Dyrlægegerning
§ 2. Ved dyrlægegerning forstås
1) at tage et dyr
under behandling, når der er grund til at antage, at dyret eller den
besætning, hvortil det hører, lider af en smitsom sygdom, hvorom
anmeldelse skal indgives i henhold til lovgivningen om smitsomme
sygdomme hos dyr,
2) at tage andres dyr under behandling for nogen anden sygdom, til hvis behandling der kræves veterinær indsigt,
3) at tage dyr under behandling under anvendelse af lægemidler, der efter apotekerlovgivningen kun må udleveres mod recept,
4) at udøve
veterinær sundhedsrådgivning til ejeren af en besætning eller dennes
repræsentant som led i en ordning fastsat i medfør af denne lov,
5) at udøve veterinær fødevarekontrol og -tilsyn, hvor den veterinære uddannelse er af væsentlig betydning og
6) at udøve anden virksomhed, hvor den veterinære uddannelse er af væsentlig betydning.
Stk. 2. Ret til at udøve
dyrlægegerning og betegne sig som dyrlæge har kun den, der har modtaget
autorisation som dyrlæge i henhold til § 3, stk. 1 eller 3, eller som
har adgang til at udøve dyrlægegerning i henhold til bestemmelser
fastsat i medfør af § 35.
§ 3. Ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri meddeler efter anmodning autorisation som
dyrlæge til den, der har bestået veterinæreksamen ved Københavns
Universitet.
Stk. 2. Ministeren fastsætter regler om fremgangsmåden ved meddelelse af autorisation.
Stk. 3. Ministeren kan
meddele personer, der gennem uddannelse og erhvervsudøvelse i udlandet
har opnået kvalifikationer, der kan sidestilles med uddannelse efter
stk. 1, autorisation som dyrlæge her i landet. Autorisationen kan gøres
betinget af, at den pågældende forinden har fulgt undervisningen i visse
fag ved Københavns Universitet og eventuelt aflagt prøve i disse fag. I
autorisationen kan fastsættes begrænsninger i den pågældendes udøvelse
af dyrlægegerning.
Stk. 4. Den, der
autoriseres som dyrlæge i medfør af stk. 1 eller 3, skal aflægge et
dyrlægeløfte, hvis ordlyd fastsættes af ministeren.
Stk. 5. Ministeren fastsætter regler om sprogkrav for dyrlæger, der udøver dyrlægegerning i Danmark.
Stk. 6. Ministeren offentliggør navnene på autoriserede dyrlæger.
§ 4. Ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri kan meddele veterinærstuderende, der
opfylder nærmere fastsatte studiekrav, midlertidig tilladelse til at
bistå dyrlæger under udøvelse af dyrlægegerning, hvis behovet for
dyrlægehjælp ikke kan dækkes af dyrlæger.
Stk. 2. Ministeren kan
fastsætte regler om, at personer, der ikke er uddannet som dyrlæge, kan
yde dyrlæger bistand under disses udøvelse af dyrlægegerning, der
omfattes af bestemmelserne i § 2, stk. 1, nr. 2-6. Ministeren kan
fastsætte regler om, hvilke uddannelseskrav de pågældende skal opfylde.
Ministeren kan bestemme, hvilken faglig betegnelse sådanne personer må
anvende, samt at en således fastsat betegnelse kun må anvendes af
personer, der har gennemgået den uddannelse og bestået den prøve, som
ministeren har foreskrevet.
Stk. 3. Ministeren kan
meddele tilladelse til og fastsætte regler om, at personer, der ikke er
dyrlæger, under udstationering ved danske styrker i udlandet eller om
bord på skibe udøver dyrlægegerning omfattet af bestemmelserne i § 2,
stk. 1, nr. 2 og 3. Ministeren kan træffe bestemmelse eller fastsætte
regler om, hvilke uddannelseskrav de pågældende skal opfylde.
§ 5. Ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter udtalelse fra Det Veterinære
Sundhedsråd og Retslægerådet nægte at meddele en person autorisation som
dyrlæge, såfremt den pågældende må antages at være uegnet til at udøve
dyrlægegerning på grund af legemlige eller sjælelige mangler.
Autorisation kan endvidere nægtes under de i straffelovens § 78, stk. 2,
nævnte omstændigheder.
Stk. 2. Den, der nægtes
autorisation, kan forlange afgørelsen indbragt for domstolene.
Ministeren skal vejlede den pågældende om prøvelsesretten. Begæring om
prøvelse skal fremsættes inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt
den pågældende.
§ 6. Ved en praktiserende dyrlæge forstås en dyrlæge, der udøver de i lovens § 2, stk. 1, nr. 1-4, omhandlede rettigheder.
Stk. 2. Ved en dyrlægepraksis forstås en virksomhed, hvorfra en eller flere praktiserende dyrlæger udfører deres arbejde.
Stk. 3. En dyrlæge, der som
selvstændig eller ansat vil udøve virksomhed som praktiserende dyrlæge,
skal anmeldes til registrering, jf. § 16, stk. 2. Det samme gælder en
dyrlægepraksis.
Stk. 4. Ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, i hvilket omfang
de i § 2, stk. 1, nr. 1-4, nævnte aktiviteter kun må udøves af
dyrlæger, der har modtaget bekræftelse på, at de er registreret som
praktiserende dyrlæger efter stk. 3.
§ 7. Tilladelse til at
betegne sig som specialist meddeles af ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri. Ministeren fastsætter regler for meddelelse af
tilladelse.
Kapitel 3
Dyrlægers pligter
§ 8. En dyrlæge er under udøvelsen af sin gerning forpligtet til at vise omhu og samvittighedsfuldhed.
Stk. 2. Får en dyrlæge
under udøvelsen af sin gerning kendskab til, at dyrenes sundhed ikke
tilgodeses, eller til, at der på bedrifter med dyr til
fødevareproduktion ikke tages de fornødne hensyn vedrørende hygiejne,
medicinanvendelse og andre forhold af betydning for fødevaresikkerheden,
skal dyrlægen gøre dyreejeren eller den besætningsansvarlige opmærksom
herpå med henblik på at få forholdene ændret eller om nødvendigt rette
henvendelse til rette myndighed. Ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri kan fastsætte regler herom.
§ 8 a. En
praktiserende dyrlæge må ikke praktisere uden tilladelse fra ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri, hvis dyrlægen gennem ejerskab,
ansættelsesforhold eller på anden måde har økonomiske interesser i
virksomheder, der fremstiller, indfører, udfører, oplagrer, forhandler,
fordeler, udleverer, opsplitter eller emballerer lægemidler til dyr.
Tilladelse kan kun gives i særlige tilfælde.
Stk. 2. Reglen i stk. 1
finder ikke anvendelse for dyrlægers fordeling, opsplitning og
udlevering af lægemidler til brug i dyrlægepraksis.
Stk. 3. Hvis en
praktiserende dyrlæges ægtefælle, samlever eller beslægtede i lige linje
gennem ejerskab, ansættelsesforhold eller på anden måde har betydelige
økonomiske interesser i en virksomhed, der fremstiller, indfører,
udfører, oplagrer, forhandler, fordeler, udleverer, opsplitter eller
emballerer lægemidler til dyr, skal dyrlægen give ministeren oplysning
derom.
Stk. 4. Ministeren kan
fastsætte regler om, hvornår og på hvilken måde oplysningerne som nævnt i
stk. 3 skal gives. Ministeren kan meddele forbud mod, at dyrlægen
praktiserer, hvis de forhold, der oplyses, er af en sådan karakter, at
de skønnes at kunne påvirke den praktiserende dyrlæges
ordinationsadfærd.
§ 8 b. Ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om dyrlægers
forpligtelser i forbindelse med egenkontrol med dyrevelfærd i
landbrugsbesætninger.
Stk. 2. De dyrlæger, der
er omfattet af loven, afholder omkostningerne ved de tilsyn og den
kontrol, der udføres efter reglerne fastsat i medfør af stk. 1.
Ministeren kan fastsætte regler herom.
§ 9. En praktiserende
dyrlæge er forpligtet til på anmodning at yde den første fornødne hjælp
til alvorligt tilskadekomne dyr eller dyr med smertevoldende sygdomme
eller fødselshindringer, når hurtig hjælp efter de foreliggende
oplysninger må anses for nødvendig. Dyrlægen er dog fritaget for denne
forpligtelse, hvis den pågældende har gyldigt forfald eller rettidig
hjælp kan ydes af en anden, som efter forholdene er nærmere dertil.
§ 10. En
praktiserende dyrlæge har inden for det geografiske område, hvor den
pågældende har sit sædvanlige klientel, pligt til at påtage sig
veterinært arbejde som et led i offentlig bekæmpelse af smitsomme
sygdomme hos dyr.
Stk. 2. Ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter regler om vederlaget for
praktiserende dyrlægers udførelse af veterinært arbejde som led i
offentlig bekæmpelse af smitsomme sygdomme hos dyr.
§ 11. En dyrlæge skal
afgive de indberetninger og anmeldelser, som ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri afkræver den pågældende med henblik på konstatering
og bekæmpelse af sygdomme hos dyr samt vedrørende den veterinære
fødevarekontrol og det veterinære fødevaretilsyn. Ministeren kan
fastsætte regler for, i hvilket omfang og på hvilken måde dyrlæger af
hensyn til indberetnings- og anmeldepligten skal føre ordnede
optegnelser over visse dele af deres virksomhed.
Stk. 2. En dyrlæge skal på
forlangende give ministeren enhver oplysning om forhold i forbindelse
med den pågældendes udøvelse af dyrlægegerning.
Stk. 3. En dyrlæge skal
føre optegnelser over anvendte, ordinerede og udleverede receptpligtige
lægemidler. Ministeren kan fastsætte regler herom samt om, at
anvendelse, ordinering og udlevering af receptpligtige lægemidler skal
indberettes til eller stilles til rådighed for tilsynsmyndigheden.
Stk. 4. Ministeren kan
bestemme og fastsætte regler om, at dyrlæger skal føre optegnelser over
udlevering og anvendelse af andre end de i stk. 3 nævnte lægemidler.
Stk. 5. Ministeren kan som
led i tilsynet med dyrlægers ordinationer af euforiserende stoffer
påbyde en dyrlæge at føre nøjagtige optegnelser over disse ordinationer.
Stk. 6. En dyrlæge skal basere indberetninger, attester og udtalelser på en omhyggelig undersøgelse af grundlaget herfor.
§ 11 a. Ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at dyrlæger
skal indberette resultater af diagnostiske laboratoriefund i forbindelse
med undersøgelse for sygdomme hos dyr.
Kapitel 4
Lægemidler til dyr
§ 12. En dyrlæge må
kun udlevere eller ordinere receptpligtige lægemidler til behandling af
sygdomstilfælde hos dyr, når dyrlægen selv har stillet en diagnose for
sygdommen, jf. dog § 13. Diagnosen skal være stillet
1) efter en fagligt forsvarlig klinisk undersøgelse, som dyrlægen personligt har foretaget af det eller de syge dyr,
2) efter, at
dyrlægen har undersøgt materiale fra det eller de syge dyr eller ladet
materialet undersøge på et statsligt eller andet dertil af ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri godkendt laboratorium, jf. dog stk.
2, eller
3) efter, at
dyrlægen har gennemgået sygdommens symptomer og forløb med ejeren eller
den, der på dennes vegne tager vare på dyrene, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. I de i stk. 1, nr.
2 og 3, nævnte tilfælde er det en betingelse, at dyrlægen har et sådant
kendskab til helbredstilstanden i dyreholdet og til ejeren eller den,
der på dennes vegne tager vare på dyrene, at det er fagligt forsvarligt
at stille diagnosen på dette grundlag.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler for anvendelse af lægemidler til forebyggende behandling.
Stk. 4. Ministeren kan
fastsætte regler om anvendelse af lægemidler og andre biologisk
virksomme stoffer til dyr, herunder om begrænsning eller forbud mod
anvendelsen af bestemte arter af sådanne stoffer.
§ 13. Selv om
betingelserne i § 12, stk. 1, er opfyldt, må en dyrlæge ikke udlevere
eller ordinere receptpligtige lægemidler til besætningsejerens eller
dennes repræsentants efterbehandling af kvæg, for så vidt angår hundyr,
der har kælvet, og handyr over 2½ år, jf. dog § 14, stk. 1-4.
Stk. 2. Ministeren kan
fastsætte regler om udlevering eller ordinering af receptpligtige
lægemidler til besætningsejerens eller dennes repræsentants
efterbehandling af kvæg, for så vidt angår hundyr, der har kælvet, og
handyr over 2½ år.
§ 14. Hvis ejeren af
en svine- eller kvægbesætning har indgået skriftlig aftale om
basismodulet i en sundhedsrådgivningsordning efter § 34 a, stk. 1 og 2, i
lov om hold af dyr, kan dyrlægen, hvis vedkommende har stillet diagnose
for og påbegyndt behandling af det enkelte dyr, jf. § 12, stk. 1,
ordinere eller udlevere receptpligtige lægemidler til besætningsejeren
eller dennes repræsentant til efterbehandling af
1) svin og
2) kvæg, for så vidt angår hundyr, der endnu ikke har kælvet, og handyr indtil 2½ år.
Stk. 2. I svine- og
kvægbesætninger, der er omfattet af en skriftlig
sundhedsrådgivningsaftales tilvalgsmodul 1, jf. § 34 a, stk. 3, i lov om
hold af dyr, kan dyrlægen ordinere eller udlevere receptpligtige
lægemidler til besætningsejeren eller dennes repræsentant til
1) behandling af
de af besætningens svin, der må forventes at blive angrebet af en
sygdom, som dyrlægen allerede har diagnosticeret i besætningen, jf. §
12, stk. 1,
2) behandling af
de af besætningens kvæg, for så vidt angår hundyr, der endnu ikke har
kælvet, og handyr indtil 2½ år, der må forventes at blive angrebet af en
sygdom, som dyrlægen allerede har diagnosticeret i besætningen, jf. §
12, stk. 1, og
3) efterbehandling af kvæg, for så vidt angår hundyr, der har kælvet, og handyr over 2½ år.
Stk. 3. I kvægbesætninger,
der er omfattet af en skriftlig sundhedsrådgivningsaftales
tilvalgsmodul 2, jf. § 34 a, stk. 3, i lov om hold af dyr, kan dyrlægen
ordinere eller udlevere receptpligtige lægemidler til besætningsejeren
eller dennes repræsentant til behandling af de af besætningens kvæg, der
må forventes at blive angrebet af en sygdom, som dyrlægen allerede har
diagnosticeret i besætningen, jf. § 12, stk. 1.
Stk. 4. Ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om en anden
aldersgrænse for kvæg, for så vidt angår handyr, i forbindelse med
udlevering og ordinering af receptpligtige lægemidler end den i stk. 1, 2
og 5 anførte.
Stk. 5. Ministeren kan
fastsætte regler om udlevering eller ordinering af receptpligtige
lægemidler til besætningsejerens eller dennes repræsentants forudgående
behandling og efterbehandling af kvæg, for så vidt angår hundyr, der har
kælvet, og handyr over 2½ år, i besætninger, der ikke er omfattet af
sundhedsrådgivningsaftaler, jf. stk. 2 og 3.
Stk. 6. Ministeren kan
fastsætte regler om, at en dyrlæge i en besætning af andre dyr end dem,
der er nævnt i § 34 a, stk. 1 og 2, i lov om hold af dyr, og som er
omfattet af en skriftlig sundhedsrådgivningsaftale, kan ordinere eller
udlevere receptpligtige lægemidler til besætningsejeren eller dennes
repræsentant til behandling af dyr i besætningen, der må forventes at
blive angrebet af en sygdom, som dyrlægen allerede har diagnosticeret i
besætningen, jf. § 12, stk. 1.
Stk. 7. I de tilfælde, der
er omhandlet i stk. 1-6, skal dyrlægen over for besætningsejeren eller
dennes repræsentant nøje beskrive de kliniske symptomer, som skal være
konstateret, før behandlingen påbegyndes.
§ 15. Ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter regler for dyrlægers
udlevering og ordinering af receptpligtige lægemidler, jf. §§ 2, 4 og 12
og § 14, stk. 1-3. Ministeren kan herunder fastsætte særlige regler for
udlevering og ordinering af receptpligtige lægemidler til dyr, der ikke
anvendes til konsum.
§ 15 a. Ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri kan meddele påbud om, at en dyrlæge
skal iværksætte diagnostiske laboratorieundersøgelser med henblik på at
få verificeret den diagnose, som danner grundlag for dyrlægens valg af
behandling.
Kapitel 5
Registre
§ 16. Ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri kan oprette et register, der indeholder
oplysninger om dyrlæger, herunder om praktiserende dyrlæger og om
dyrlægepraksis. Registeret kan indeholde oplysninger om omfanget af
rettigheder samt om fraskrivelse, fratagelse og frakendelse af dyrlægers
rettigheder. Registeret kan endvidere indeholde oplysninger om
overtrædelse af bestemmelser i loven eller regler fastsat i medfør heraf
samt af lovgivningen i øvrigt, når overtrædelsen er sket i forbindelse
med udøvelse af dyrlægegerning.
Stk. 2. Ministeren kan
fastsætte regler om registerets drift og opbygning, om dyrlægers pligt
til at foretage anmeldelse til registrering, herunder om de oplysninger,
der skal fremgå af anmeldelsen, samt om pligten til at indberette
ændringer. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om begrænsninger i
adgangen til at få oplysninger fra registeret samt om opkrævning af
betaling i forbindelse med udtræk af oplysninger fra registeret.
§ 16 a. Ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri kan indhente de oplysninger hos andre
offentlige myndigheder, der er nødvendige for at kontrollere, at
veterinærlovgivningen overholdes, bl.a. med henblik på registersamkøring
og sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed, herunder oplysninger
om skatteforhold.
§ 17. Ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om drift af
medicinregisteret Vetstat, herunder om dyrlægers indberetning af
oplysninger til registeret, om begrænsninger i adgangen til at få
oplysninger fra registeret samt om opkrævning af betaling i forbindelse
med udtræk af oplysninger fra registeret.
Kapitel 6
Fratagelse af dyrlægers rettigheder
§ 18. Ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri kan fratage en dyrlæge autorisationen,
når der er grund til at antage, at den pågældende på grund af legemlige
eller sjælelige mangler, jf. § 5, stk. 1, eller på grund af udvist grov
uduelighed ikke fremtidig vil udøve virksomhed på forsvarlig måde.
Stk. 2. Under tilsvarende betingelser som anført i stk. 1 kan ministeren fratage en dyrlæge følgende rettigheder:
1) Retten til at udøve virksomhed som praktiserende dyrlæge, jf. § 6.
2) Retten til at
udføre offentlige forretninger i henhold til de herom gældende
bestemmelser samt til at udføre de i henhold til lovgivningen om
smitsomme sygdomme hos dyr påbudte diagnostiske undersøgelser og udtage
materiale til sådanne undersøgelser. Samtidig bortfalder retten til at
udstede attester om resultatet af diagnostiske undersøgelser.
3) Retten til at ordinere lægemidler, der efter apotekerlovgivningen kun må udleveres mod recept.
4) Retten til at distribuere lægemidler i henhold til apotekerlovgivningen.
Stk. 3. Fratagelse af rettigheder i henhold til stk. 1 og 2 sker for et tidsrum af mellem 1 og 5 år eller for bestandig.
§ 19. Inden
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri træffer afgørelse om
fratagelse af autorisation eller dele heraf i henhold til § 18, skal
sagen forelægges Det Veterinære Sundhedsråd til udtalelse.
Stk. 2. Det Veterinære
Sundhedsråd skal give dyrlægen lejlighed til at udtale sig skriftligt og
mundtligt, inden det afgiver sin udtalelse.
Stk. 3. Er der tale om
fratagelse af autorisation eller dele heraf på grund af legemlige eller
sjælelige mangler, skal sagen endvidere forelægges Retslægerådet.
Stk. 4. Under sagens
behandling har dyrlægen ret til at optræde ved eller sammen med en af
den pågældende valgt bisidder, ligesom dyrlægen og bisidderen har ret
til at gøre sig bekendt med sagens akter.
Stk. 5. Skønner ministeren, at betingelserne for fratagelse foreligger, kan autorisationen eller dele heraf midlertidigt inddrages.
§ 20. Ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri kan fratage en dyrlæge retten til at
ordinere alle eller enkelte grupper af euforiserende stoffer, hvis
dyrlægen
1) har overtrådt et påbud meddelt efter § 11, stk. 5,
2) ordinerer euforiserende stoffer på uforsvarlig måde eller
3) ordinerer euforiserende stoffer til eget eller andre menneskers brug.
Stk. 2. Fratagelse af den i stk. 1 omhandlede ret sker for et tidsrum af mellem 1 og 5 år eller for bestandig.
§ 21. Ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri kan fratage en dyrlæge en autorisation,
der er givet på grundlag af en autorisation i et andet land, hvis
autorisationen i det andet land fratages dyrlægen eller på anden måde
taber sin gyldighed.
§ 22. En afgørelse efter § 18, § 19, stk. 5, § 20 eller § 21 kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene.
Stk. 2. Begæring herom
skal fremsættes inden 4 uger efter, at afgørelsen, der skal indeholde
oplysning om adgangen til at kræve domstolsprøvelse og om fristen
herfor, er meddelt den pågældende. Ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes
former.
Stk. 3. Begæring om
sagsanlæg har opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme,
at den pågældende under sagens behandling ikke må udøve vedkommende
rettighed. Såfremt ministerens afgørelse findes lovlig ved dommen, kan
det i denne bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.
§ 23. En dyrlæge kan ved dom frakendes autorisationen eller dele heraf, jf. § 18, stk. 2, såfremt vedkommende
1) under
tilsidesættelse af væsentlige hensyn til fødevaresikkerheden eller
dyresundheden har forvoldt skade på menneskers eller dyrs sundhed eller
har fremkaldt fare herfor eller
2) har gjort sig
skyldig i gentagne overtrædelser af bestemmelser i loven eller regler
udstedt i medfør af loven, dog bortset fra de i § 24 nævnte bestemmelser
og regler.
Stk. 2. Skønner ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri, at betingelserne efter stk. 1 er
opfyldt, kan ministeren, såfremt der er nærliggende fare for misbrug,
midlertidigt inddrage autorisationen eller dele heraf. Den, hvis
autorisation eller dele heraf er inddraget, kan forlange inddragelsen
prøvet ved domstolene. Ministeren skal vejlede dyrlægen om
prøvelsesretten. Begæring om prøvelse skal fremsættes inden 4 uger
efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Det tidsrum, hvori
autorisationen eller dele heraf har været inddraget, fradrages i
frakendelsestiden.
Stk. 3. Frakendelse af autorisationen eller dele heraf sker for et tidsrum af mellem 1 og 5 år eller for bestandig.
Stk. 4. Frakendelse kan ske for bestandig, hvis vedkommende
1) forsætligt har forvoldt skade på menneskers eller dyrs sundhed eller forsætligt har fremkaldt nærliggende fare herfor,
2) er frakendt
autorisationen eller dele heraf i et tidsrum af mellem 1 og 5 år og det
nye forhold er begået i frakendelsestiden eller
3) flere gange har fået frakendt autorisationen eller dele heraf i et tidsrum af mellem 1 og 5 år.
§ 24. Såfremt en
dyrlæge gør sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af § 14, stk.
1-3, eller regler fastsat i medfør af § 14, stk. 4-6, eller § 15, kan
vedkommende ved dom frakendes retten til at indgå aftaler om
sundhedsrådgivning og til at ordinere eller udlevere receptpligtige
lægemidler efter § 14, stk. 1-6.
Stk. 2. Skønner ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri, at betingelserne efter stk. 1 er
opfyldt, kan ministeren, såfremt der er nærliggende fare for misbrug,
midlertidigt inddrage retten til at indgå sundhedsrådgivningsaftaler og
til at ordinere eller udlevere receptpligtige lægemidler efter § 14,
stk. 1-6. Den, hvis rettigheder er inddraget, kan forlange inddragelsen
prøvet ved domstolene. Ministeren skal vejlede dyrlægen om
prøvelsesretten. Begæring om prøvelse skal fremsættes inden 4 uger
efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Det tidsrum, hvori
retten til at indgå sundhedsrådgivningsaftaler og til at ordinere eller
udlevere receptpligtige lægemidler efter § 14, stk. 1-6, har været
inddraget, fradrages i frakendelsestiden.
Stk. 3. Frakendelse af
retten til at indgå sundhedsrådgivningsaftaler og til at ordinere eller
udlevere receptpligtige lægemidler efter § 14, stk. 1-6, sker for et
tidsrum af mellem 1 og 5 år eller for bestandig.
Stk. 4. Frakendelse kan ske for bestandig, hvis vedkommende
1) er frakendt
retten til at indgå sundhedsrådgivningsaftaler og til at ordinere eller
udlevere receptpligtige lægemidler efter § 14, stk. 1-6, i et tidsrum af
mellem 1 og 5 år og det nye forhold er begået i frakendelsestiden eller
2) flere gange har
fået frakendt retten til at indgå sundhedsrådgivningsaftaler og til at
ordinere eller udlevere receptpligtige lægemidler efter § 14, stk. 1-6, i
et tidsrum af mellem 1 og 5 år.
§ 25. Ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri kan til enhver tid efter ansøgning ophæve
en i henhold til § 18, § 19, stk. 5, § 20 eller § 21 foretaget
fratagelse af rettigheder. Er fratagelse sket for bestandig, og afslår
ministeren ansøgning om ophævelse af fratagelsen, kan den pågældende
forlange afgørelsen prøvet ved domstolene, såfremt der er forløbet 1 år
efter fratagelsen og mindst 1 år efter, at generhvervelse af retten
senest er nægtet ved dom. § 22, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Er der ved dom
sket frakendelse for bestandig af autorisationen eller dele heraf eller
af retten til at indgå sundhedsrådgivningsaftaler og til at ordinere
eller udlevere receptpligtige lægemidler efter § 14, stk. 1-6, jf. §§ 23
og 24, kan spørgsmålet om generhvervelse tidligst indbringes for
domstolene, når der er forløbet 5 år fra frakendelsestidspunktet og
mindst 2 år efter, at generhvervelse af retten senest er nægtet.
Afgørelsen træffes ved kendelse.
§ 26. En dyrlæge kan
fraskrive sig autorisationen eller en eller flere af de i § 18, stk. 2,
omhandlede rettigheder. Fraskrivelsen kan være begrænset til at angå
ordinering af euforiserende stoffer eller en nærmere angiven gruppe af
sådanne stoffer. Autorisationen eller fraskrevne rettigheder
generhverves, når en fastsat tidsfrist fra fraskrivelsen er udløbet, og
kan i øvrigt generhverves efter ansøgning, såfremt der ikke foreligger
omstændigheder, der ville kunne begrunde fratagelse af autorisationen
eller rettigheder efter §§ 18, 20, 21, 23 og 24.
Stk. 2. Såfremt ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri afslår generhvervelse af fraskrevne
rettigheder, kan afgørelsen efter reglerne i § 22, stk. 2, forlanges
indbragt for domstolene.
Stk. 3. Bestemmelsen i § 25 finder tilsvarende anvendelse.
§ 27. Ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri udsender meddelelse om fratagelse,
frakendelse, fraskrivelse eller generhvervelse af autorisationen eller
en eller flere rettigheder, jf. § 18, § 19, stk. 5, og §§ 20, 21, 23, 24
og 26.
Kapitel 7
Det Veterinære Sundhedsråd
§ 28. Det Veterinære Sundhedsråd består af 5 medlemmer.
Stk. 2. Rådet nedsættes af
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Ministeren skal ved
sammensætningen af rådet så vidt muligt sikre, at der blandt rådets
medlemmer er personer med indsigt i de faglige discipliner, der er af
særlig betydning for løsning af de opgaver, der er henlagt til rådet.
Ministeren udpeger blandt rådets medlemmer en formand og en næstformand.
Stk. 3. Ministeren fastsætter regler om rådets virksomhed.
Stk. 4. Ministeren fastsætter regler om oprettelse af et rådssekretariat og om sammensætningen og driften heraf.
§ 29. Det Veterinære
Sundhedsråd afgiver veterinærfaglige udtalelser i sager, der forelægges
rådet af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Ministeren kan
fastsætte regler om, hvilke myndigheder der over for rådet kan fremsætte
begæring om en udtalelse fra rådet, og i hvilke sager dette kan ske.
Stk. 2. Rådet skal på
begæring af de i stk. 1 nævnte myndigheder inden for disses ressort
afgive udtalelser om særlige spørgsmål af principiel karakter vedrørende
forhold af veterinær betydning.
Stk. 3. Rådet kan indhente
udtalelser hos særligt sagkyndige eller anmode sådanne sagkyndige om at
deltage i sagens behandling eller i behandlingen af det forelagte
spørgsmål, når behandlingen af en for rådet forelagt sag eller et
forelagt spørgsmål forudsætter en sagkundskab, som rådets medlemmer ikke
i tilstrækkeligt omfang er i besiddelse af.
Kapitel 8
Veterinære laboratorier
§ 30. Oprettelse og
drift af laboratorier, som erhvervsmæssigt påtager sig at foretage
diagnostiske laboratoriemæssige undersøgelser for andre med henblik på
konstatering af husdyrsygdomme, skal godkendes af ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri.
Stk. 2. Fremstilling af
vacciner, sera og lignende produkter til forebyggelse af husdyrsygdomme
eller til behandling af syge dyr må kun finde sted efter godkendelse fra
ministeren. Ministeren kan fastsætte regler for meddelelse af
godkendelse. Godkendelseskravet gælder dog ikke for statens medicinske
og veterinære laboratorier og institutter.
Stk. 3. Ministeren kan
fastsætte regler om godkendelse af laboratoriers indretning og drift.
Ministeren kan endvidere fastsætte regler for de godkendte laboratoriers
anvendelse af betegnelser, hvori ordet »godkendt« eller lignende
indgår.
Stk. 4. Ministeren fører
tilsyn med de godkendte laboratorier og de virksomheder, der opnår
godkendelse i henhold til stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler for
udøvelse af og betaling for tilsyn.
Kapitel 9
Tilsyn, klage og betaling
§ 31. Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeris veterinærvæsen forestås af en
veterinærdirektør, der skal være uddannet som dyrlæge.
§ 32. Dyrlæger er undergivet tilsyn af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.
Stk. 2. De ved statslige
undervisnings- og forskningsinstitutter beskæftigede dyrlæger er, for så
vidt angår deres virksomhed ved disse institutter, undtaget fra
bestemmelsen i stk. 1.
Stk. 3. Dyrlæger skal
efter anmodning fra tilsynsmyndigheden give alle oplysninger, som har
betydning for tilsynet, samt vederlagsfrit yde tilsynsmyndigheden
fornøden bistand ved tilsyn, undersøgelser og udtagning af prøver samt
andre foranstaltninger, der iværksættes i henhold til loven eller regler
fastsat i medfør af loven eller af Den Europæiske Unions forordninger.
Stk. 4. Personer, der i
medfør af § 4, stk. 1, har fået tilladelse til at bistå dyrlæger, og
personer, der i henhold til regler fastsat i medfør af § 4, stk. 2, yder
dyrlæger bistand, er undergivet tilsyn af ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri. De i 1. pkt. nævnte personer skal efter anmodning
fra tilsynsmyndigheden give alle oplysninger, som har betydning for
tilsynet.
§ 33.
Tilsynsmyndigheden og personer, som er særligt bemyndiget hertil, har
til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til
offentlige og private ejendomme, lokaliteter, transportmidler,
forretningsbøger og papirer m.v., herunder elektroniske data, for at
tilvejebringe oplysninger til brug for løsning af opgaver i henhold til
loven eller til regler, som er fastsat i medfør af loven eller Den
Europæiske Unions forordninger, og kan vederlagsfrit udtage prøver til
undersøgelse.
Stk. 2. Politiet yder om
nødvendigt bistand hertil. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
kan efter aftale med justitsministeren fastsætte regler herom.
§ 34. Ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri kan meddele de påbud og forbud, der anses
for nødvendige for at sikre overholdelse af loven og regler fastsat i
medfør af loven og af Den Europæiske Unions forordninger.
§ 35. Ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler med henblik på
opfyldelse af Den Europæiske Unions direktiver og beslutninger om
forhold, der er omfattet af denne lov. Ministeren kan endvidere
fastsætte regler, som er nødvendige for anvendelsen af Den Europæiske
Unions forordninger om forhold, som er omfattet af loven.
§ 36. Henlægger
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri sine beføjelser efter
loven til en myndighed under ministeriet, kan ministeren fastsætte
regler om adgangen til at klage over myndighedens afgørelser, herunder
om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ
myndighed, og om myndighedens adgang til at genoptage en sag, efter at
der er indgivet klage. Dette gælder dog ikke sager efter kapitel 6.
Ministeren kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klager,
herunder om formkrav til klagen.
Stk. 2. Efter forhandling
med den pågældende minister eller vedkommende kommunale organisation kan
ministeren fastsætte regler om andre offentlige myndigheders eller
institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven.
Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over disse
myndigheders og institutioners afgørelser, herunder om, at afgørelserne
ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om
myndigheders eller institutioners adgang til at genoptage en sag, efter
at der er indgivet klage.
§ 37.
Betalingsforpligtelser, der er fastsat ved forordning inden for denne
lovs område, i denne lov eller i regler udstedt i henhold til denne lov,
og som ikke betales rettidigt, tillægges, medmindre andet er fastsat i
Den Europæiske Unions retsakter, en årlig rente svarende til den i
renteloven fastsatte referencesats med tillæg fra forfaldsdagen at
regne. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr. For
erindringsskrivelser betales et gebyr på 100 kr., som reguleres med
tilpasningsprocenten i lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet
afrundes til nærmeste med 10 delelige kronebeløb.
Kapitel 9 a
Obligatorisk digital kommunikation
§ 37 a. Ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at skriftlig
kommunikation til og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i
medfør af denne lov, skal foregå digitalt.
Stk. 2. Ministeren kan
fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om
anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital
signatur el.lign.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
§ 37 b. Ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at
afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt
på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med
angivelse af ministeriet som afsender.
§ 37 c. Hvor det
efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at
et dokument, som er udstedt af andre end ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved
anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som
har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles
med dokumenter med personlig underskrift.
Stk. 2. Ministeren kan
fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan
herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges
for visse typer af dokumenter.
Kapitel 10
Straf
§ 38. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der
1) overtræder § 2,
stk. 2, § 6, stk. 3, § 8, § 8 a, stk. 1, § 9, § 10, stk. 1, § 11, stk. 3
og 6, § 12, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1-3 og 7, og § 30, stk. 1 og 2,
2) uden tilladelse efter § 7 betegner sig som specialist,
3) uden tilladelse praktiserer som dyrlæge i tilfælde, hvor en tilladelse efter § 8 a, stk. 1, er påkrævet,
4) undlader at
efterkomme forbud efter § 8 a, stk. 4, 2. pkt., påbud efter § 11, stk.
5, og § 15 a, eller påbud eller forbud efter § 34,
5) undlader at
meddele oplysninger efter § 8 a, stk. 3, eller oplysninger, som er
afkrævet vedkommende efter § 11, stk. 1, 1. pkt., § 11, stk. 2, og § 32,
stk. 3 og 4, eller
6) undlader at yde bistand efter § 32, stk. 3.
Stk. 2. Straffen kan stige
til fængsel i indtil 2 år, hvis den ved handlingen eller undladelsen
skete overtrædelse er begået med forsæt eller grov uagtsomhed og der ved
overtrædelsen er
1) forvoldt skade på menneskers eller dyrs sundhed eller fremkaldt fare herfor eller
2) opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.
Stk. 3. Såfremt en person,
der helt eller delvis har mistet retten til at virke som dyrlæge,
udøver sådan virksomhed, straffes vedkommende med bøde eller fængsel i
indtil 2 år.
Stk. 4. I regler, der er
udstedt i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for
overtrædelse af bestemmelser i reglerne. I reglerne kan der endvidere
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af regler fastsat af Den
Europæiske Union om forhold, som er omfattet af denne lov. Det kan
endvidere fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år
under tilsvarende betingelser som anført i stk. 2.
Stk. 5. Ved udmåling af
bødestraf i henhold til stk. 1 og 4 skal der for forhold omfattet af §§
8, 11, 12, 13, 14 eller 15 eller regler udstedt i medfør heraf ud over
de almindelige regler i straffeloven tages hensyn til antallet af
sundhedsrådgivningsaftaler, som den pågældende dyrlæge har indgået.
Stk. 6. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 39. Skønnes en
overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri tilkendegive, at sagen kan afgøres
uden retslig forfølgning, hvis den, der har begået overtrædelsen,
erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for
en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en
i tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2. Med hensyn til den
i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder reglerne i retsplejeloven om
krav til indholdet i et anklageskrift og om ikke at have pligt til at
udtale sig tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter stedfunden vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
Kapitel 11
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
§ 40. Tidspunktet for lovens eller dele af lovens ikrafttræden fastsættes af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.
Stk. 2. Ministeren kan i
den forbindelse fastsætte, at lov om dyrlægegerning m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 43 af 23. januar 2003, helt eller delvis ophæves.
Stk. 3. Regler, der er
udstedt i medfør af eller opretholdt ved den i stk. 2 nævnte lov,
forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af bestemmelser
udstedt i medfør af denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter
de hidtil gældende regler.
Stk. 4. Personer, der ved
denne lovs ikrafttræden er berettiget til at udøve dyrlægegerning, er
uanset bestemmelsen i § 2 fortsat berettiget til at udøve sådan gerning
og til at betegne sig som dyrlæge, idet de skal betragtes som
autoriseret efter denne lov.
Stk. 5. En dyrlæge, som
ved denne lovs ikrafttræden har fået tilladelse til at betegne sig som
specialist, er uanset bestemmelsen i § 7 fortsat berettiget til at virke
og betegne sig som specialdyrlæge.
Stk. 6. Diagnostiske
laboratorier, der er godkendt før lovens ikrafttræden, skal uanset
bestemmelsen i § 30 betragtes som godkendt efter denne lov.
Stk. 7. Virksomheder, der
fremstiller vacciner, sera og lignende produkter, og som er godkendt før
lovens ikrafttræden, skal uanset bestemmelsen i § 30 betragtes som
godkendt efter denne lov.
§ 41. Loven gælder
ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i
kraft for Grønland med de afvigelser, som de grønlandske forhold
tilsiger.
Lov nr. 431 af 6. juni 2005 (Forenkling,
harmonisering og objektivering af reglerne for inddrivelse af gæld til
det offentlige m.v. samt mulighed for anvendelse af digitale lønsedler)1) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 85
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. november 2005, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. (Udelades)
Lov nr. 105 af 20. februar 2006 (Strafskærpelse)2) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. marts 2006.
Lov nr. 1557 af 20. december 2006
(Gennemsigtighed ved rabatordninger m.v. på medicinområdet,
liberalisering af dele af lægemiddeldistributionen samt forbedring af
dyrevelfærd og fødevaresikkerhed) indeholdt følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.3)
Lov nr. 1336 af 19. december 2008 (Konsekvensændringer som følge af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige)4) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 167
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar
2009, jf. dog stk. 2. § 11 finder alene anvendelse på afgørelser om
lønindeholdelse, der træffes efter lovens ikrafttræden.
Stk. 2. (Udelades)
Lov nr. 410 af 28. maj 2009 (Sprogkrav og praktiserende dyrlægers uafhængighed)5) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2009.
Stk. 2. (Udelades)
Lov nr. 411 af 28. maj 2009 (Dyrlægers forpligtelser i forbindelse med egenkontrol med dyrevelfærd i landbrugsbesætninger)6) indeholdt følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juni 2009.
Lov nr. 401 af 21. april 2010 (Obligatorisk sundhedsrådgivning m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2010, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af lovens § 1.7)
Lov nr. 402 af 21. april 2010 (Beslaglæggelse af lægemidler m.v.)8) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 2010.
Lov nr. 562 af 18. juni 2012 (Godkendelse af
mærker til dyr, beredskab ved kemisk forurening af dyr, indberetning af
laboratoriefund, ungkvæg m.v.)9) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 2012.
Lov nr. 527 af 28. maj 2013 (Uddannelseskrav i
forbindelse med husdyrhold, gruppevis levering af slagtesvin,
obligatorisk digital kommunikation om forhåndsanmeldelse af eksport af
levende dyr m.v. og tilsyn med personer, der yder dyrlæger bistand)10) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Loven træder i kraft den 1. juli 2013.
Lov nr. 1459 af 17. december 2013 (Obligatorisk
digital kommunikation, ændring af klagebestemmelser som følge af
ressortoverførsel m.v.)11) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 17
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2014.
Stk. 2. Administrative forskrifter, der er
udstedt i medfør af de hidtidige bestemmelser, vedbliver at være i
kraft, indtil de ændres eller ophæves.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, den 15. maj 2014
Dan Jørgensen
/ Birthe Schubart
Officielle noter
1) Lovændringen vedrører tilføjelse af § 37, stk. 4.
2) Lovændringen vedrører ændring af § 38, stk. 2, og tilføjelse af § 38, stk. 5, hvorefter stk. 5 er blevet stk. 6.
3) Ved
bekendtgørelse nr. 98 af 25. januar 2007 er det bestemt, at ændringen
træder i kraft den 2. april 2007. Lovændringen vedrører tilføjelse af § 8
a, § 15 a og § 16 a, og ændring af § 38, stk. 1, nr. 1 og 3.
4) Lovændringen vedrører ophævelse af § 37, stk. 2-4.
5)
Lovændringen vedrører tilføjelse af § 3, stk. 5, hvorefter stk. 5 er
blevet stk. 6, og tilføjelse af § 38, stk. 1, nr. 3, hvorefter nr. 3-5
er blevet nr. 4-6, og ændring af § 3, stk. 4, § 8 a, § 38, stk. 1, nr.
3, som er blevet nr. 4, og § 38, stk. 1, nr. 4, som er blevet nr. 5.
6) Lovændringen vedrører tilføjelse af § 8 b.
7) Ved
bekendtgørelse nr. 686 af 24. juni 2010 er det bestemt, at ændringen
træder i kraft den 1. juli 2010. Lovændringen vedrører tilføjelse af §
2, stk. 1, nr. 4, hvorefter nr. 4 og 5 er blevet nr. 5 og 6, og ændring
af § 4, stk. 2, § 6, stk. 1 og 4, § 13, stk. 1, § 14, § 15, § 24, stk.
1, § 24, stk. 2, 1. og 4. pkt., § 24, stk. 3, § 24, stk. 4, nr. 1 og 2, §
25, stk. 2 og § 38, stk. 1, nr. 1.
8) Lovændringen vedrører ændring af § 3, stk. 1 og § 3, stk. 3, 1. og 2. pkt.
9)
Lovændringen vedrører tilføjelse af § 11 a og ændring af § 13, stk. 1-2,
§ 14, § 24, § 25, stk. 2 og § 38, stk. 1, nr. 1. Overalt i loven er
»Det Europæiske Fællesskab« ændret til: »Den Europæiske Union«, og »Det
Europæiske Fællesskabs« er ændret til: »Den Europæiske Unions«.
10) Lovændringen vedrører tilføjelse af § 32, stk. 4 og ændring af § 37 og § 38, stk. 1, nr. 5.
11) Lovændringen vedrører tilføjelse af 3. pkt. i § 36 stk. 1 og indsættelse af §§ 37 a - 37 c.