Bekendtgørelse om miltbrand (Anthrax)

I medfør af § 27, stk. 2, § 29, § 30, stk. 1 og 3, §§ 32-33, § 34, stk. 1, § 53, stk. 1, og § 70, stk. 3, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af 15. maj 2014, fastsættes:

Anvendelsesområde og definitioner

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på dyr, der er modtagelige for smitte med bakterien Bacillus anthracis.

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1) Miltbrand: Infektion med bakterien Bacillus anthracis.

2) Modtagelige arter: Alle pattedyr samt fugle.

3) Husdyrbrug: Enhver lokalitet, ejendom, konstruktion, eller i tilfælde af frilandsproduktion ethvert område, hvor der holdes dyr eller opbevares avlsmateriale midlertidigt eller permanent, undtagen:

a) husstande, hvor der udelukkende holdes selskabsdyr, eller

b) dyrlægepraksis eller -klinik.

4) Besætning: En samling af dyr af samme dyreart, som anvendes til et bestemt formål, som er knyttet til en bestemt geografisk beliggenhed, og som har en ejer i form af en juridisk eller fysisk person. For kvæg, svin, får og geder kan en besætning udgøres af 1 dyr.

5) Brugeren: Enhver fysisk eller juridisk person, som midlertidigt eller permanent har ansvaret for en besætning.

Mistanke og anmeldelse

§ 3. Der foreligger klinisk mistanke om miltbrand på et husdyrbrug, når der forekommer flere af følgende symptomer:

1) Hos drøvtyggere: Hurtig temperaturstigning op til 41,5 °C, nedstemthed, ukoordinerede bevægelser, rystelser, kramper, kolikagtige smerter, vejrtrækningsproblemer, kraftigt ydelsesfald hos malkekvæg, kollaps og høj dødelighed.

2) Hos heste: Varm, øm hævelse i halsregionen, kolik, feber og blodig diarré.

3) Hos svin: Varm, øm hævelse i halsregionen.

Stk. 2. For alle modtagelige arter foreligger der klinisk mistanke om miltbrand, når der forekommer pludselig dødsfald uden forudgående symptomer med udsivning af mørkt blod fra legemsåbninger efter dødens indtræden. Dødsstivhed mangler ofte.

§ 4. Ved mistanke om miltbrand skal ejeren eller brugeren af besætningen straks tilkalde en dyrlæge.

§ 5. Enhver, der får mistanke om forekomst af miltbrand hos vildtlevende dyr af modtagelige arter, skal straks anmelde det til Fødevarestyrelsen. Der foreligger mistanke om miltbrand hos vildtlevende dyr, når der forekommer symptomer, der svarer til de symptomer, der er beskrevet i § 3.

Mistænkte husdyrbrug

§ 6. Et husdyrbrug, der er mistænkt for at være smittet med miltbrand, jf. § 3, pålægges et offentligt tilsyn af Fødevarestyrelsen. Det offentlige tilsyn kan omfatte følgende:

1) Forbud mod at fjerne dyr af modtagelige arter fra husdyrbruget.

2) Forbud mod at tilføre husdyrbruget dyr af modtagelige arter.

3) Påbud om at lade dyr af modtagelige arter på husdyrbruget undersøge for smitte med miltbrand.

4) Påbud om at lade dyr af modtagelige arter aflive, herunder i diagnostisk øjemed eller som led i bekæmpelsen af miltbrand.

5) Påbud om, at dyr af modtagelige arter, der dør eller aflives, skal undersøges af en dyrlæge.

6) Påbud om, at dyr af modtagelige arter, der går på græs, skal holdes inde eller opstaldes.

7) Påbud om, at færdsel til eller fra husdyrbruget af mennesker, køretøjer eller transportmidler m.v. kun må finde sted efter forudgående tilladelse fra Fødevarestyrelsen.

8) Påbud om, at der ikke flyttes kød, dyrekroppe, avlsmateriale, foder, redskaber, materialer, som kan være inficeret, husdyrgødning, strøelse eller animalsk affald fra husdyrbruget, medmindre der foreligger tilladelse hertil fra Fødevarestyrelsen.

9) Påbud om, at mejeriet skal afhente mælk i husdyrbruget sidst på ruten.

§ 7. Ejeren eller brugeren af en besætning, der er mistænkt for at være smittet med miltbrand, skal gøre alle personer, der kommer til husdyrbruget eller i øvrigt kommer i kontakt med besætningen, opmærksomme på:

1) at husdyrbruget er mistænkt for at være smittet med miltbrand, og

2) risikoen for smitte med miltbrand til mennesker.

§ 8. Foranstaltningerne i § 6 finder ligeledes anvendelse på husdyrbrug, hvis geografiske beliggenhed eller kontakt til den mistænkte besætning giver Fødevarestyrelsen anledning til mistanke om eventuel smittespredning.

§ 9. Det offentlige tilsyn ophæves, når mistanken om miltbrand er afkræftet af Fødevarestyrelsen.

Smittede besætninger

§ 10. En besætning anses for at være smittet med miltbrand, når Fødevarestyrelsen erklærer det. Dette vil være baseret på, at DTU Veterinærinstituttet eller et af Fødevarestyrelsen godkendt laboratorium har påvist Bacillus anthracis i materiale fra dyr i besætningen.

Stk. 2. I tilfælde af en epidemi kan Fødevarestyrelsen anse en besætning som smittet alene på grundlag af kliniske symptomer hos dyrene eller resultater af den epidemiologiske undersøgelse.

Bekæmpelse

§ 11. Når en besætning er smittet med miltbrand, jf. § 10, pålægger Fødevarestyrelsen husdyrbruget et offentligt tilsyn, der ud over de i § 6 anførte påbud og forbud, kan omfatte påbud om følgende:

1) Ejeren eller brugeren skal lade dyr af modtagelige arter aflive, behandle eller vaccinere efter Fødevarestyrelsens anvisninger.

2) Ejeren eller brugeren skal lade døde og aflivede dyr af modtagelige arter destruere efter Fødevarestyrelsens anvisninger.

3) Foder, strøelse, husdyrgødning, animalsk affald og andet materiale, som kan være inficeret, skal destrueres eller behandles efter Fødevarestyrelsens anvisninger.

4) Ejeren eller brugeren skal påse, at bygninger, der bruges til dyr af modtagelige arter, samt transportkøretøjer og andet materiel, der kan være inficeret, rengøres og desinficeres efter Fødevarestyrelsens anvisninger.

Stk. 2. På et husdyrbrug, som anses for at være smittet med miltbrand, foretager Fødevarestyrelsen en epidemiologisk undersøgelse, jf. § 15.

§ 12. Ejeren eller brugeren af en besætning, der er smittet med miltbrand, skal gøre alle personer, der kommer til husdyrbruget eller i øvrigt kommer i kontakt med besætningen, opmærksomme på, at besætningen er smittet med miltbrand, samt på risikoen for overførsel af miltbrand til mennesker.

Genindsættelse af dyr af modtagelige arter

§ 13. Genindsættelse af dyr i bygninger, der har været benyttet til dyr smittede med miltbrand, må tidligst ske 21 dage efter aflivning, endt behandling eller vaccination af dyr på husdyrbruget, jf. § 11, stk. 1, nr. 1, og efter at Fødevarestyrelsen har godkendt den i § 11, stk. 1, nr. 4, nævnte rengøring og desinfektion.

§ 14. Dyr af modtagelige arter må først sættes på frilandsarealer, der har været benyttet af dyr smittede med miltbrand, eller hvor der er udbragt husdyrgødning fra smittede dyr, når en af følgende betingelser er opfyldt:

1) Græsgange eller andre arealer, hvor dyr har været, er rengjort og desinficeret efter Fødevarestyrelsens anvisninger.

2) Dyrene er behandlet eller vaccineret efter Fødevarestyrelsens anvisning.

3) Arealerne ikke har været benyttet til dyr af modtagelige arter i 5 år efter, at alle smittede dyr er fjernet fra arealet.

Epidemiologisk undersøgelse

§ 15. En epidemiologisk undersøgelse omfatter som minimum følgende:

1) En kortlægning af det tidsrum, hvor der kan være forekommet miltbrand på husdyrbruget.

2) Oplysninger om eventuelt tidligere forekomst af miltbrand på husdyrbruget.

3) Oplysninger om mulig oprindelse af miltbrand.

4) Identifikation af andre husdyrbrug, hvor der findes dyr af modtagelige arter, som kan være blevet smittet ad samme vej.

5) Oplysninger om flytninger af dyr af modtagelige arter fra eller til husdyrbruget, herunder fjernelse af døde dyr af modtagelige arter.

Vaccination

§ 16. Det er ikke tilladt at vaccinere mod miltbrand, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Fødevarestyrelsen kan ved udbrud af miltbrand påbyde vaccination af dyr af modtagelige arter, jf. § 11, stk. 1, nr. 1, og § 14, nr. 2.

Udgifter

§ 17. Udgifter, der afholdes efter § 14, er det offentlige uvedkommende.

Straf- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 18. Med bøde straffes den, der:

1) overtræder §§ 4-5, § 7, §§ 12-13, § 16, stk. 1, eller

2) undlader at efterkomme forbud, påbud, anvisninger eller betingelser efter § 6, § 11, stk. 1, § 14 eller § 16, stk. 2.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil to år, hvis den ved handlingen eller undladelsen skete overtrædelse er begået med forsæt eller grov uagtsomhed, og der ved overtrædelsen er:

1) forvoldt skade på menneskers eller dyrs sundhed eller fremkaldt fare herfor, eller

2) opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 19. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 2014.