Den fulde tekst
Lov om ændring af lov om kemikalier og lov om afgift af bekæmpelsesmidler
(Ændringer som følge af biocidforordningen,
digital kommunikation, indhentelse af oplysninger om andre varer og
oprettelse af registre over stoffer, blandinger og andre varer)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1
I lov om kemikalier, jf. lovbekendtgørelse nr. 878 af
26. juni 2010, som ændret bl.a. ved § 19 i lov nr. 484 af 11. maj
2010, § 1 i lov nr. 294 af 11. april 2011 og lov nr. 161 af 28.
februar 2012 og senest ved § 8 i lov nr. 580 af 18. juni 2012,
foretages følgende ændringer:
1. Fodnote 2 til lovens titel affattes således:
»2) Loven indeholder bestemmelser, der
supplerer Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 648/2004 af
31. marts 2004 om vaske- og rengøringsmidler, EU-Tidende 2004, nr. L
104, side 1, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og
markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og om
ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 339/93, EU-Tidende 2008, nr. L
218, side 30.«
2. I § 15 a, stk. 4, nr. 1, litra a og b, ændres »lovens bilag 1« til: »§ 33«.
3. I § 23, stk. 1,
ændres »som skal godkendes efter § 33« til: »som er omfattet af
regler udstedt i medfør af § 35, af biocidmidler, som skal
godkendes efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse
af biocidholdige produkter«.
4. I § 27, stk. 1,
ændres »der skal godkendes efter § 33« til: »som er omfattet af
regler udstedt i medfør af § 35, for salg af biocidmidler, som skal
godkendes efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse
af biocidholdige produkter«.
5. I § 32 a, stk. 1, ændres »§ 38« til: »regler udstedt i medfør af § 35«.
6. § 33 affattes således:
»§ 33. Ved bekæmpelsesmidler forstås
1) plantebeskyttelsesmidler omfattet af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21.
oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om
ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF,
2) biocidmidler omfattet af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj
2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige
produkter og
3) biocidmidler omfattet af regler udstedt i medfør af § 35.«
7. §§ 33 a og 33 b ophæves.
8. Overskriften før § 34 ophæves.
9. § 34 affattes således:
»§ 34. Miljøministeren godkender
1) plantebeskyttelsesmidler efter
reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009
af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om
ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF og
2) biocidmidler omfattet af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj
2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige
produkter efter reglerne i denne forordning.«
10. Overskriften før § 35 ophæves.
11. §§ 35-35 f ophæves, og i stedet indsættes:
»§ 35. Miljøministeren kan
fastsætte regler om godkendelse af biocidmidler eller grupper heraf, der
ikke er omfattet af § 34, herunder om:
1) Krav til ansøgninger, herunder krav
om dokumentation for et biocidmiddels sammensætning, anvendelse, fysiske
og kemiske egenskaber og virkninger på miljø, menneskers og dyrs
sundhed samt dets effektivitet.
2) Databeskyttelse og dataudveksling.
3) Kriterier for godkendelse.
4) Vilkår for godkendelse.
5) Ændring, forlængelse, tilbagekaldelse og ophør af godkendelser.
Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om, hvordan der må reklameres for et godkendt biocidmiddel.
Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte
regler om, at bekendtgørelse af forskrifter for anvendelse og
opbevaring af det godkendte biocidmiddel kan ske ved gengivelse heraf på
emballagen.
Stk. 4. Miljøministeren kan for
biocidmidler eller grupper heraf, som er omfattet af regler udstedt i
medfør af stk. 1, fastsætte regler om produktion, import, salg,
anvendelse og besiddelse af biocidmidler eller grupper heraf.
Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte
regler om, at visse stoffer, blandinger og andre varer er omfattet af
tilsvarende regler som biocidmidler, herunder at de skal godkendes, jf.
stk. 1-4.
Stk. 6. Hvis der indføres krav om
godkendelse for grupper af biocidmidler eller andre grupper af stoffer,
blandinger og andre varer, som hidtil har kunnet importeres, sælges og
anvendes uden godkendelse, kan miljøministeren fastsætte regler om, at
producenter og importører skal ansøge om godkendelse inden en fastsat
frist.«
12. § 36, stk. 1, affattes således:
»Den, der har en godkendelse efter følgende regler, betaler en afgift på 500 kr. pr. kalenderår:
1) Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af
plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF
og 91/414/EØF.
2) Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på
markedet og anvendelse af biocidholdige produkter.
3) Regler udstedt i medfør af § 35, stk. 1.«
13. I § 36, stk. 2, ændres »65 kr.« til: »100 kr.«
14. I § 37 ændres »plantebeskyttelsesmidler og biocidmidler« til: »bekæmpelsesmidler«.
15. Overskriften før § 38 affattes således:
»Andre bestemmelser«.
16. § 38 ophæves.
17. I § 41 ændres »§ 33« til: »regler udstedt i medfør af § 35«, og »regler efter § 34« ændres til: »disse regler«.
18. § 42, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. For andre varer end de i
stk. 1 nævnte kan ministeren fastsætte regler om, at producenter og
importører skal oplyse arten, mængden og den tiltænkte anvendelse af de
varer, de sælger eller importerer, samt arten, mængden og
sammensætningen af de stoffer eller blandinger, som varerne indeholder
eller afgiver.«
19. I § 42, stk. 3, ændres »stoffer og blandinger« til: »stoffer, blandinger og andre varer«.
20. I § 42 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Miljøministeren kan
fastsætte regler om oprettelse, drift og brug af registre over
oplysninger indhentet efter regler udstedt i medfør af stk. 1 og
2.«
21. § 45, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at
påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter 1.
pkt., herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages, og regler om,
hvem der er klageberettigede, frister for klage og opsættende virkning
af klage.«
22. I § 52, stk. 1,
udgår »til de personer, organisationer og myndigheder, der kan klage
over afgørelsen, jf. § 55 og § 56, og de myndigheder, der i
øvrigt har været inddraget i sagens behandling«.
23. § 53, stk. 2, ophæves.
24. §§ 54-57 ophæves, og i stedet indsættes:
»§ 54. Søgsmål til prøvelse af
afgørelser efter loven, efter regler fastsat i medfør af loven eller
efter forordninger vedrørende de af denne lov omfattede stoffer,
blandinger og andre varer skal være anlagt, inden 6 måneder efter at
afgørelsen er meddelt.
Kapitel 11 a
Kommunikation
§ 55. Miljøministeren kan
fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra
miljøministeren, Miljøstyrelsen og de øvrige myndigheder nævnt i
§§ 45 og 46 om forhold, som er omfattet af denne lov eller af
regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.
Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte
nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af
bestemte it-systemer, særlige digitale formater, skemaer og digital
signatur.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
§ 56. Miljøministeren kan
fastsætte regler om, at miljøministeren, Miljøstyrelsen og de øvrige
myndigheder nævnt i §§ 45 og 46 kan udstede afgørelser og andre
dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne
lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet
underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig
identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet.
Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og
dokumenter med personlig underskrift.
Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte
regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er
truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan
udstedes alene med angivelse af miljøministeren, Miljøstyrelsen eller de
øvrige myndigheder nævnt i §§ 45 og 46 som afsender.
§ 57. Hvor det efter denne lov
eller regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at et dokument,
som er udstedt af andre end de i § 56 nævnte myndigheder, skal være
underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der
sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf.
dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med
personlig underskrift.
Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte
nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder
bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse
typer af dokumenter.«
25. I § 59, stk. 1, nr. 1, udgår »§ 34, stk. 2, § 35 d, stk. 1,«.
26. I § 59, stk. 1, nr. 3, udgår »eller at indhente godkendelse efter § 33, stk. 1,«.
27. I § 59, stk. 1, nr. 4, udgår »eller til en godkendelse efter § 35, stk. 5,«.
28. § 59, stk. 1, nr. 10, ophæves.
Nr. 11 og 12 bliver herefter nr. 10 og 11.
29. I § 59, stk. 3,
ændres »§ 33, stk. 1, og vilkår meddelt efter § 35,
stk. 5,« til: »og krav om godkendelse i henhold til eller vilkår
meddelt efter EU-forordninger om bekæmpelsesmidler«.
30. I § 59, stk. 4,
ændres »§ 33, stk. 3 og 8, § 35, stk. 6, § 36, stk.
2, § 37, § 38, stk. 3,« til: »§ 35, § 36, stk. 2, § 37,«.
31. I § 59, stk. 5, ændres »og § 27« til: », § 27 og § 35«.
32. I § 61 ændres »8, 9 og 11« til: »og 8-10«, og »§ 33, stk. 8« ændres til: »§ 35«.
33. Bilag 1 og 2 ophæves.
§ 2
I lov om afgift af bekæmpelsesmidler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 57 af 30. januar 2008, som ændret ved § 75 i
lov nr. 1336 af 19. december 2008, § 9 i lov nr. 1344 af 19.
december 2008, § 4 i lov nr. 294 af 11. april 2011 og lov nr. 594
af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1,
ændres »eller efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af
plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF
og 91/414/EØF« til: », efter regler udstedt i medfør af kapitel 7 i
lov om kemikalier, efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af
plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF
og 91/414/EØF eller efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og
anvendelse af biocidholdige produkter«.
2. Overskriften til kapitel 2 affattes således:
»Kapitel 2
Afgift af biocidmidler og mikrobiologiske bekæmpelsesmidler
Afgiftspligtigt vareområde og afgiftssatser«.
3. I § 7, stk. 1,
ændres »eller efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af
plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF
og 91/414/EØF« til: », efter regler udstedt i medfør af kapitel 7 i
lov om kemikalier, efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af
plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF
og 91/414/EØF eller efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og
anvendelse af biocidholdige produkter«.
4. § 7 affattes således:
Ȥ 7. Der betales afgift til
statskassen af følgende stoffer og blandinger, der er godkendt efter
kapitel 7 i lov om kemikalier, efter regler udstedt i medfør af kapitel 7
i lov om kemikalier, efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af
plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF
og 91/414/EØF eller efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og
anvendelse af biocidholdige produkter, hvis stofferne og blandingerne
ikke er omfattet af § 1:
1) Kemiske biocidmidler til bekæmpelse
af insekter, mider, utøj, snegle, regnorme og lignende laverestående dyr
bortset fra midler til bekæmpelse af skadedyr i træ fra og på savværker
eller træprodukter.
2) Kemiske biocidmidler til afskrækkelse af insekter m.v. og vildtlevende pattedyr og fugle.
3) Kemiske biocidmidler til bekæmpelse af træødelæggende svamp og skadedyr i træ.
4) Kemiske biocidmidler til bekæmpelse af algevækst.
5) Kemiske biocidmidler til bekæmpelse af slimdannende organismer i papirmasse.
6) Kemiske biocidmidler til bekæmpelse af rotter, mus, mosegrise, muldvarpe og kaniner.
7) Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler.
Stk. 2. Afgiften udgør for de i
stk. 1, nr. 1, nævnte midler 40 pct. af den afgiftspligtige værdi,
for de i stk. 1, nr. 2, nævnte midler 30 pct. af den
afgiftspligtige værdi og for de i stk. 1, nr. 3-7, nævnte midler 3
pct. af den afgiftspligtige værdi. Er et middel omfattet af flere
kategorier, betales den højeste afgiftssats.«
5. § 27 affattes således:
Ȥ 27. Told- og skatteforvaltningen
har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig
legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i de
virksomheder, der omfattes af loven, og til at efterse virksomhedernes
varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt
korrespondance m.v.
Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og
de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde told- og
skatteforvaltningen fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i
stk. 1 omhandlede eftersyn.
Stk. 3. Det i stk. 1 nævnte materiale skal på told- og skatteforvaltningens anmodning udleveres eller indsendes til denne.
Stk. 4. Registrerede virksomheder
skal på begæring meddele told- og skatteforvaltningen oplysninger om
deres leverancer af varer til afgiftsfrie formål.
Stk. 5. Leverandører af råvarer og
emballage til fremstilling af afgiftspligtige varer skal på begæring
meddele told- og skatteforvaltningen oplysning om deres leverancer af
varer til virksomheder, der fremstiller afgiftspligtige varer.
Stk. 6. Erhvervsdrivende skal på
begæring meddele told- og skatteforvaltningen oplysninger om deres
indkøb af afgiftspligtige varer til virksomheden.
Stk. 7. Told- og skatteforvaltningen
er berettiget til at foretage eftersyn af varer under transport, når
disse varer erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt
transporteres til andre end registrerede virksomheder.
Stk. 8. Told- og skatteforvaltningen
har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig
legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn af
varebeholdninger og regnskaber m.v. hos de i stk. 5-7 omhandlede
virksomheder.
Stk. 9. I det omfang oplysninger som
nævnt i stk. 1 og 8 er registreret elektronisk, omfatter
forvaltningens adgang til disse oplysninger også en elektronisk adgang
hertil.
Stk. 10. Ved transport af
afgiftspligtige varer efter denne lov skal transportøren på forlangende
fremlægge dokumentation for, at varen er godkendt efter kapitel 7 i lov
om kemikalier, efter regler udstedt i medfør af kapitel 7 i lov om
kemikalier, efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af
plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF
og 91/414/EØF eller efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og
anvendelse af biocidholdige produkter.«
§ 3
I lov nr. 594 af 18. juni 2012 om ændring af lov om
afgift af bekæmpelsesmidler (Omlægning af afgiften på
plantebeskyttelsesmidler til mængdeafgift differentieret efter sundheds-
og miljøkriterier og forenkling af afgiften på biocider m.v.) foretages
følgende ændring:
1. § 1, nr. 6, 7 og 21, ophæves.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. september 2013, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Skatteministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttræden af lovens §§ 2 og 3. Skatteministeren
kan herunder bestemme, at dele af §§ 2 og 3 træder i kraft på
forskellige tidspunkter.
§ 5
Stk. 1. Ansøgninger om godkendelse af
biocidmidler indgivet før den 1. september 2013 behandles efter de
hidtil gældende regler, medmindre andet følger af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om
tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter.
Stk. 2. Godkendelser af biocidmidler,
der er meddelt før den 1. september 2013, og som ikke er omfattet af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj
2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige
produkter, bevarer deres gyldighed, indtil de ændres eller tilbagekaldes
efter regler udstedt i medfør af § 35 i lov om kemikalier som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 11.
Givet på Amalienborg, den 19. marts 2013
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Ida Auken