Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst
Bekendtgørelse af lov om sikkerhed til søs1)
Herved bekendtgøres lov om sikkerhed til søs, jf.
lovbekendtgørelse nr. 654 af 15. juni 2010, med de ændringer, der
følger af § 1, nr. 8 og 10, i lov nr. 493 af 12. maj 2010, § 2, nr. 1-3,
i lov nr. 251 af 30. marts 2011, § 16 i lov nr. 457 af 18. maj 2011, § 5
i lov nr. 622 af 14. juni 2011, § 59 i lov nr. 1231 af 18. december
2012, § 5, nr. 3 og 4, i lov nr. 1384 af 23. december 2012 og § 3, nr.
2, i lov nr. 618 af 12. juni 2013.
De ændringer, der følger af § 5, nr. 1 og 2, i
lov nr. 1384 af 23. december 2012, er ikke indarbejdet i denne
lovbekendtgørelse, da ændringerne først træder i kraft på et tidspunkt,
der fastsættes af erhvervs- og vækstministeren, jf. § 9, stk. 4, i lov
nr. 1384 af 23. december 2012.
Den ændring, der følger af § 3, nr. 1, i lov nr.
618 af 12. juni 2013, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da
ændringen først træder i kraft på et tidspunkt, der fastsættes af
erhvervs- og vækstministeren, jf. § 10, stk. 2, i lov nr. 618 af 12.
juni 2013.
Den ændring, der følger af § 1, nr. 15, i lov nr.
493 af 12. maj 2010, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da
ændringen efterfølgende er ophævet, jf. § 4, nr. 2, i lov nr. 251 af 30.
marts 2011.
Den ændring, der følger af § 2, nr. 4, i lov nr.
251 af 30. marts 2011, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da
ændringen efterfølgende er ophævet, jf. § 3 i lov nr. 249 af 21. marts
2012.
Den ændring, der følger af § 2 i lov nr. 249 af
21. marts 2012, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da
ændringen efterfølgende er ophævet, jf. § 6 i lov nr. 1384 af 23.
december 2012.
Kapitel 1
Lovens anvendelse på danske og udenlandske skibe
§ 1. Loven finder
anvendelse på danske skibe. For krigsskibe og troppetransportskibe
finder dog alene kapitel 3, § 17, stk. 3, og kapitel 12
anvendelse.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, hvilke genstande der skal anses som skibe.
Stk. 3. Erhvervs- og
vækstministeren kan fastsætte regler om, at loven og de i medfør af
denne udstedte forskrifter helt eller delvis skal finde anvendelse på
udenlandske skibe i dansk havn, på dansk søterritorium, i de eksklusive
økonomiske zoner samt på dansk kontinentalsokkelområde og
fiskeriterritorium. Færøske skibe sidestilles i denne lov med skibe, som
er udenlandske.
Kapitel 2
Forskrifter vedrørende skibes bygning, udstyr og drift m.v.
§ 2. Ethvert skib
skal være bygget og udstyret og skal drives således, at menneskeliv på
søen er sikret fuldt betryggende, og således, at det er egnet til det
formål, det til enhver tid er bestemt for. Der skal tages mest muligt
hensyn til beskyttelse mod forurening.
Stk. 2. Skibet skal være
forsynet med navigeringsmidler, maskinanlæg, radioanlæg,
redningsmateriel, lægemidler samt brandsikrings- og brandslukningsmidler
i et sådant omfang, at de ombordværende, skibet og ladningen er sikret
bedst muligt.
Stk. 3. Skibets
arbejdssteder og opholdsrum m.v. skal være indrettet således, at der
tages mest muligt hensyn til sikkerheden og sundhedstilstanden om bord
og de ombordværendes velbefindende samt deres beskyttelse mod skadelige
påvirkninger.
Stk. 4. Skibet skal være forsynet med konstruktionsmæssige og tekniske indretninger til beskyttelse mod forurening.
§ 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om skibes bygning, udstyr og drift, herunder om,
1) hvornår og efter
hvilke retningslinjer et skib skal synes, eftersyn, godkendelse og
afprøvning af materiel, krav, der skal stilles til skibes stabilitet,
lastelinjer og dybgangsmærker, og rederens og skibsførerens pligter i
forbindelse hermed, samt om værfters og andre virksomheders anmeldelse
af ombygninger af skibe,
2) sikkerhedsstyringssystemer for skibe og rederier,
3) hvilke love,
forskrifter, certifikater og skibsbøger, herunder skibsplaner i
forbindelse med forebyggelse af forurening fra skibe, samt tilsynsbøger
der skal være om bord, og om autorisation, indretning og førelse af
bøgerne, samt om, hvilke opslag der skal være anbragt om bord,
4) skibsjournaler i
forbindelse med forebyggelse af forurening, herunder om autorisation af
journalerne og ansvaret for disses førelse og opbevaring, samt om
kontrollen hermed,
5) maritim sikring med sigte på at forebygge terrorhandlinger m.v. mod skibe,
6) hjælpemidler og
materialer, om disses indretning og mærkning, anvendelse,
vedligeholdelse og pasning, om sikkerhedsarbejdet, om rederens og andre
arbejdsgiveres pligter i forbindelse med de søfarendes arbejds- og
levevilkår om bord, herunder de sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold,
hvorunder arbejde om bord, som ikke er omfattet af lov om arbejdsmiljø,
skal udføres,
7) skibets
sikkerheds-, brand- og redningstjeneste, sundhedsforholdene og
renligheden om bord, sygdomsbehandlernes sundhedsuddannelse,
arbejdsmedicinske undersøgelser, udgifternes afholdelse i forbindelse
hermed, samt rederens og andre arbejdsgiveres og arbejdstagerens pligter
i denne forbindelse,
8) ansvarsområdet for skibsofficerer og andre om bord, der har ledende stillinger,
9) forebyggelse mod at få blindpassagerer om bord samt behandlingen af blindpassagerer om bord,
10) mærkning,
lastning, transport og losning af farligt gods og anden ladning, der
kræver særlige foranstaltninger af hensyn til skibets og menneskelivs
sikkerhed og beskyttelse mod forurening, herunder om terminaloperatørers
kvalitetsstyringssystemer for lastning og losning af bulkskibe, og
11) transport af levende dyr.
Stk. 2. Erhvervs- og
vækstministeren kan for udenlandske skibe, der efter regler fastsat i
medfør af § 1, stk. 3, er omfattet af loven, fastsætte regler om de
forhold, som er omfattet af FN’s Internationale Arbejdsorganisations
konvention om søfarendes arbejdsforhold eller FN’s Internationale
Arbejdsorganisations konvention om arbejdsforhold i fiskerisektoren.
§ 4. Erhvervs- og
vækstministeren kan fastsætte regler om levering, markedsføring og
fremstilling af fritidsfartøjer, skibsudstyr, personlige værnemidler og
andre produkter, som anvendes om bord i skibe.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om forhold, som afsenderen skal iagttage ved transport af gods til søs.
Stk. 3. Erhvervs- og
vækstministeren kan fastsætte regler om anmeldelsespligt til
Søfartsstyrelsen vedrørende ulykker og andre hændelser til søs og om
myndighedernes indberetning heraf til den europæiske
informationsplatform for ulykker til søs.
Stk. 4. Søfartsstyrelsen
kan påbyde, at den, der markedsfører et fartøj eller et produkt som
nævnt i stk. 1, og som anvendt i overensstemmelse med sin
bestemmelse kan frembyde fare for sikkerhed, sundhed eller miljø, skal
træffe de nødvendige foranstaltninger til afværgelse heraf. Det kan
herunder påbydes,
1) at levering eller markedsføring af de pågældende fartøjer eller produkter skal standses, og
2) at de pågældende produkter eller fartøjer skal tilbagekaldes fra markedet.
§ 5. For skibe,
hvis køl er lagt, eller som er på tilsvarende konstruktionsstadium, på
det tidspunkt da nye regler udstedt efter §§ 3 og 4 træder i kraft,
kan det fastsættes, at de nye regler ikke eller ikke i fuldt omfang
skal finde anvendelse. Der skal herved tages rimeligt hensyn til
beskyttelse mod forurening, sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold samt
skibets art og anvendelse.
Stk. 2. For skibe under 20
BRT, med en bruttotonnage under 20 eller med en længde under 15 m og for
bevaringsværdige skibe kan der fastsættes lempeligere regler, der
fraviger bestemmelserne i § 2.
Kapitel 3
Forholdsregler for sejladsen m.v.
§ 6. Erhvervs- og
vækstministeren kan fastsætte regler, træffe foranstaltninger og
meddele generelle og konkrete forbud eller påbud til sikring af
sejladsen, overholdelse af orden og forebyggelse af fare samt til
forebyggelse af, at der lægges den frie sejlads hindringer i vejen,
herunder om
1) forbud mod sejlads, fiskeri, ankring og dykning i særlige områder,
2) søvejsregler, fartrestriktioner og ruteforløb,
3) meldesystemer og rutesystemer, radarovervågning og anvendelse af afviserfartøjer,
4) godkendelse af hurtigfærger,
5) broer,
6) beskyttelse af søkabler og undersøiske rørledninger,
7) oprettelse af zoner til overholdelse af orden og forebyggelse af fare omkring havanlæg og i forbindelse med anlægsarbejder,
8) vagthold i skibe og
9) bistand til redning af menneskeliv på søen.
§ 7. Erhvervs- og
vækstministeren kan pålægge enhver fører af skib under dansk flag
igennem optagelse og videresendelse af meteorologiske observationer at
bidrage til opretholdelse af en vejrtjeneste i et sådant omfang, som
kræves af hensyn til sejladssikkerheden.
Stk. 2. Transportministeren
træffer efter forhandling med erhvervs- og vækstministeren de fornødne
foranstaltninger til Danmarks medvirken ved opretholdelsen af en
international vejrtjeneste til betryggelse af skibsfarten.
§ 8. Når
forholdene gør det påkrævet, etableres der efter erhvervs- og
vækstministerens nærmere bestemmelse navigationssystemer og afmærkning
til hjælp for pladsbestemmelse og sejlads i dansk afmærkningsområde.
Stk. 2. Etablering og
vedligeholdelse af navigationssystemer og afmærkning til hjælp for
pladsbestemmelse og sejlads i hoved- og gennemsejlingsfarvande samt til
sikker ankerplads udføres for statens regning ved Søfartsstyrelsens
foranstaltning.
Stk. 3. Navigationssystemer
og afmærkning, der ikke er omfattet af stk. 2, udføres og
vedligeholdes af vedkommende havnevæsen, brobestyrelse m.v., der tillige
afholder udgifterne i forbindelse hermed.
Stk. 4. Spørgsmål om afgrænsning mellem stk. 2 og 3 afgøres af erhvervs- og vækstministeren.
§ 8 a. Erhvervs-
og vækstministeren kan efter forhandling med forsvarsministeren
fastsætte regler om overvågningen af danske farvande og skibes anløb af
havne, herunder om pligt til at foretage indberetning til Søværnets
Operative Kommando om de skibe, der besejler de i § 1, stk. 3, nævnte
farvandsområder og havne, om de ombordværende og om skibenes last m.v.
Kapitel 4
Almindelige pligter
§ 9. Rederen skal
sikre, at reglerne i denne lov og regler udstedt i medfør af loven
vedrørende skibet og dets drift overholdes. Rederen skal sørge for, at
skibet gennemgår de lovpligtige syn og er forsynet med gyldige
certifikater. Rederen skal tillige sørge for, at skibsføreren har
mulighed for at opfylde de forpligtelser, der påhviler denne.
Forpligtelserne efter 1-3. pkt. påhviler rederen, uanset om andre
organisationer, virksomheder eller personer opfylder visse af opgaverne
eller pligterne på rederens vegne.
Stk. 2. Har rederen helt
eller delvis overladt de pligter og ansvarsområder, som er omfattet af
den kode om sikker skibsdrift, som er fastsat af FN’s Internationale
Maritime Organisation, til en anden organisation eller person, finder
stk. 1 tillige anvendelse for den pågældende, for så vidt angår de
overtagne pligter og ansvarsområder.
§ 10.
Skibsføreren skal sørge for, at skibet er i sikkerheds- og
sundhedsmæssigt forsvarlig stand, og at arbejdet om bord kan
tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og
sundhedsmæssigt forsvarligt. Skibsføreren skal tillige sørge for, at
foreskrevne konstruktionsmæssige og tekniske indretninger til
beskyttelse mod forurening er i forsvarlig stand og kan benyttes efter
formålet.
§ 11. Den, der
leder arbejdet om bord, skal sørge for, at de ansatte er tilstrækkeligt
beskyttet mod ulykkestilfælde og sundhedsfarlig påvirkning og skal ved
instruktion og tilsyn sikre, at arbejdet udføres på forsvarlig måde
under hensyn til ulykkes- og sundhedsrisikoen.
§ 12. De ansatte
om bord skal medvirke til, at de foranstaltninger, der er truffet for
at sikre mod ulykker eller skadelige påvirkninger, virker efter deres
hensigt.
§ 13. Det
påhviler enhver ombordværende at respektere de
sikkerhedsforanstaltninger, som træffes om bord af hensyn til skibets
sødygtighed og de ombordværendes sikkerhed.
Kapitel 5
Tilbageholdelse og anløbsforbud
§ 14. Er det som
følge af fejl eller mangler ved skrog, maskineri, sikkerhedsudstyr,
placering af ballast og ladning, bemanding eller af andre grunde
forbundet med fare for ombordværendes sikkerhed eller sundhed eller fare
for forurening at lade et skib gå til søs eller fortsætte sejladsen,
kan Søfartsstyrelsen tilbageholde skibet.
Stk. 2. Søfartsstyrelsen
kan endvidere tilbageholde et skib, hvis skibet mangler foreskrevne
certifikater, dokumenter eller udstyr, eller dette er fejlbehæftet.
Søfartsstyrelsen kan ligeledes tilbageholde et skib, hvis der
konstateres alvorlige eller gentagne overtrædelser af denne lov, lov om
søfarendes ansættelsesforhold m.v., lov om skibes besætning, lov om
skibsmåling, §§ 186, 197, 198 eller 471 i søloven eller regler udstedt i
medfør heraf. Ligeledes kan Søfartsstyrelsen tilbageholde et skib,
såfremt rederen, føreren eller den, der handler på disses vegne, lægger
Søfartsstyrelsen hindringer i vejen for en forsvarlig udøvelse af dens
pligter.
Stk. 3. Søfartsstyrelsen
kan fastsætte regler om udstedelse af forbud mod, at et skib forlader en
havn på grund af ugunstige vejr-, sø- eller isforhold.
Stk. 4. Afgørelsen om
skibets tilbageholdelse skal snarest muligt meddeles føreren eller
rederen med oplysning om grunden til tilbageholdelsen og om de vilkår,
hvorunder frigivelse kan finde sted. Søfartsstyrelsen kan betinge
frigivelsen af et skib af, at udstederen af skibets certifikater har
kontrolleret og bekræftet, at certificeringen kan opretholdes.
Stk. 5. Søfartsstyrelsen
kan foranledige, at der træffes forholdsregler til at hindre skibets
afgang. I udlandet kan afgørelsen om tilbageholdelse anmeldes til den
stedlige danske repræsentation, der efter anmodning fra Søfartsstyrelsen
kan foranledige, at der træffes forholdsregler til at hindre skibets
afgang.
§ 15.
Søfartsstyrelsen kan udstede anløbsforbud, hvor dette er hjemlet i
EU-regler eller internationale bestemmelser. Når der er udstedt et
anløbsforbud over for et skib, kan Søfartsstyrelsen give tilladelse til
anløb af en bestemt dansk havn, hvis skibets fortsatte sejlads indebærer
risiko for tab af menneskeliv, skade på havmiljøet, eller hvis bydende
nødvendige sikkerhedshensyn gør det påkrævet, eller med henblik på at
afhjælpe fejl og mangler.
§ 16. Kun de
medarbejdere i Søfartsstyrelsen, som er bemyndiget dertil, kan
tilbageholde skibe, jf. § 14, stk. 1 og 2. Havnefogder
(havnemestre) kan dog af Søfartsstyrelsen bemyndiges til foreløbigt at
tilbageholde et skib.
Stk. 2. Søfartsstyrelsen
kan informere andre lande, klassifikationsselskaber,
Europa-Kommissionen, Det Europæiske Agentur for Søsikkerhed eller andre
organisationer eller personer om konstaterede fejl eller mangler på
skibe og andre oplysninger af betydning for sikkerheden eller miljøet og
om skibe, der er blevet tilbageholdt eller er meddelt anløbsforbud,
herunder om navnet på skibets klassifikationsselskab, befragter m.v. og
årsagen til tilbageholdelsen eller anløbsforbuddet. Søfartsstyrelsen kan
endvidere offentliggøre oplysninger herom og informere og offentliggøre
oplysninger om andre overtrædelser af denne lov, lov om søfarendes
ansættelsesforhold m.v., lov om skibes besætning, søloven og lov om
skibsmåling og regler udstedt i medfør af disse love samt om ulykker til
søs.
Stk. 3. Erhvervs- og
vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om Søfartsstyrelsens
tilbageholdelse af skibe og meddelelse af anløbsforbud, herunder om
underretning af politi og havnemyndigheder m.v. Erhvervs- og
vækstministeren kan endvidere fastsætte regler om fremgangsmåden ved og
betingelserne for ophævelse af tilbageholdelser eller anløbsforbud.
Stk. 4. Søfartsstyrelsens
afgørelse om tilbageholdelse af et skib og anløbsforbud kan af
vedkommende rederi indbringes for Ankenævnet for Søfartsforhold.
Kapitel 6
Tilsyn m.v.
§ 17. Erhvervs-
og vækstministeren er øverste administrative myndighed i spørgsmål
vedrørende denne lov, jf. dog stk. 3, § 7, stk. 2,
§ 8 og § 21, stk. 3.
Stk. 2. Søfartsstyrelsen
varetager administrationen af denne lov, jf. dog § 7, stk. 2,
§ 8 og § 20 a og har til opgave at
1) påse, at loven og de i medfør heraf fastsatte regler, påbud og forbud overholdes,
2) godkende skibes
anvendelse, herunder det tilladte fartsområde og passagerantal, og i
forbindelse hermed udstede de fornødne certifikater og anden
dokumentation og
3) holde sig
orienteret om den tekniske og sociale udvikling inden for lovens område
og medvirke til sikkerheds-, sundheds- og miljømæssige forbedringer af
skibe samt deres udstyr og drift.
Stk. 3. Forsvarsministeren
kan fastsætte regler om sikkerhed og sundhed for de i § 1,
stk. 1, 2. pkt., nævnte skibe. Tilsyn med overholdelsen af de i 1.
pkt. nævnte regler føres af forsvarsministeren.
Stk. 4. Forsvarsministeren
fører kontrol med navigationssystemer og afmærkning og kan efter
forhandling med erhvervs- og vækstministeren fastsætte nærmere regler
herom, herunder om reglernes anvendelse på udenlandske skibe.2)
Stk. 5. Erhvervs- og
vækstministeren kan bemyndige Søfartsstyrelsen til at udøve de
beføjelser, der i denne lov er tillagt erhvervs- og vækstministeren.
Stk. 6. Ministeren kan
fastsætte regler om kundgørelsen af de i medfør af loven udstedte
forskrifter og kan bestemme, at internationale vedtagelser inden for
lovens område skal være gældende, uanset at de ikke foreligger på dansk.
Ministeren kan endvidere bestemme, at skibe skal opfylde forskrifter
fastsat af anerkendte klassifikationsselskaber m.v., uanset at de ikke
foreligger på dansk.
Stk. 7. Erhvervs- og
vækstministeren kan iøvrigt efter aftale med vedkommende minister
fastsætte regler om Søfartsstyrelsens samarbejde med andre offentlige
myndigheder og beslutte, at erhvervs- og vækstministeren og
Søfartsstyrelsens beføjelser efter loven udøves af andre offentlige
myndigheder og havne.
Stk. 8. Erhvervs- og
vækstministeren kan fastsætte regler om klageadgang, herunder om at
Søfartsstyrelsens og andre offentlige myndigheders afgørelser truffet i
medfør af loven ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 17 a.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig
kommunikation til og fra myndigheder om forhold, som er omfattet af
denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå
digitalt.
Stk. 2. Erhvervs- og
vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation,
herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale
formater og digital signatur el.lign.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
§ 17 b.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at myndighederne
kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter
regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt
eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af
en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt
afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter
sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.
Stk. 2. Erhvervs- og
vækstministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre
dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af
elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af den
pågældende myndighed som afsender.
§ 18.
Søfartsstyrelsen kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller
regler eller afgørelser i medfør af loven, skal bringes i orden straks
eller inden en nærmere fastsat frist.
§ 19.
Søfartsstyrelsens medarbejdere har, hvis det skønnes nødvendigt i
forbindelse med deres hverv, til enhver tid mod behørig legitimation
uden retskendelse adgang til at gå om bord i ethvert skib, der er
omfattet af loven, for at udføre deres opgaver. På samme måde har
Søfartsstyrelsens medarbejdere adgang til lokaler, hvorfra der udføres
erhvervsvirksomhed, som er omfattet af loven. 1. pkt. finder tilsvarende
anvendelse for skibe under bygning.
Stk. 2. Det påhviler såvel
skibets reder, fører og maskinchef som enhver, der handler på disses
vegne, at yde Søfartsstyrelsen den nødvendige bistand ved dens
undersøgelser og give enhver oplysning i forbindelse hermed.
Stk. 3. Hvis der er
konkret mistanke om, at en juridisk person har begået en
lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder pligten for såvel skibets
fører og maskinchef som enhver, der handler på disses vegne, til at
meddele oplysninger om ansattes sikkerhed og sundhed om bord, jf.
stk. 1, i det omfang oplysningerne søges tilvejebragt til brug for
behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf, jf.
§ 10, stk. 2, i lov om retssikkerhed ved forvaltningens
anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter.
Stk. 4. Søfartsstyrelsens
medarbejdere skal ved udførelsen af hvervet drage omsorg for, at skibet
ikke unødigt opholdes, og at arbejdet om bord ikke unødigt
vanskeliggøres.
Stk. 5. Søfartsstyrelsen
yder inden for rammerne af denne lov bistand til Europa-Kommissionen og
Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed vedrørende denne lov og
forordninger inden for denne lovs område.
§ 20. Erhvervs-
og vækstministeren kan fastsætte regler om indberetningspligt i
forbindelse med skibes anløb af danske eller udenlandske havne.
Stk. 2. Politiet kan
standse et fritidsfartøj og lade det undersøge for fejl og mangler,
herunder fornødent udstyr, samt kontrollere, at skibsføreren lovligt kan
føre fartøjet. Opfylder fartøjet ikke bestemmelserne i loven eller de
regler, der er udstedt i medfør af loven, kan politiet forbyde
anvendelse af fartøjet, indtil forholdene er lovliggjorte.
Stk. 3. Politi,
toldmyndigheder, arbejdstilsyn og havnemyndigheder, som får kendskab til
forhold, der strider mod denne lov eller regler fastsat i medfør af
loven, skal underrette Søfartsstyrelsen herom. Vedkommende myndighed kan
fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 4. En læge, der
konstaterer eller får mistanke om, at en person har været udsat for
skadelige påvirkninger i forbindelse med sit arbejde om bord i et skib,
skal underrette arbejdstilsynet herom. Erhvervs- og vækstministeren kan
fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 5. Erhvervs- og
vækstministeren kan fastsætte regler om pligt til anmeldelse af
arbejdsulykker, forgiftningstilfælde, erhvervssygdomme og andre forhold
af sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning.
§ 20 a.
Søfartsstyrelsen kan som led i tilsynsvirksomheden efter denne lov
tillige føre tilsyn med overholdelsen af lov om røgfri miljøer på danske
skibe, lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v., lov om skibes
besætning, lov om skibsmåling, §§ 153 og 168, § 169, stk. 4, og
§§ 170, 186, 197, 198, 403 a-403 c, 440 og 471 i søloven og regler
udstedt i medfør heraf og EU-forordninger inden for lovenes
anvendelsesområde. Søfartsstyrelsen kan påbyde, at forhold, der strider
mod de nævnte love eller regler, der er udstedt i medfør heraf, bringes i
orden straks eller inden en nærmere angiven frist.
Stk. 2. § 16, stk. 2, §
17, stk. 7 og 8, §§ 19, 22 og 24 og de regler, der er udstedt i medfør
heraf, og § 25 finder tilsvarende anvendelse på tilsynsvirksomheden
efter stk. 1.
Stk. 3. Erhvervs- og
vækstministeren kan fastsætte regler om det tilsyn, som udføres efter
denne lov, og om behandling af klager fra søfarende m.fl., herunder at
det ikke må oplyses, at tilsynsbesøg foretages som følge af en klage.
Regler om tilsynet med overholdelsen af lov om røgfri miljøer på danske
skibe fastsættes efter forhandling med ministeren for sundhed og
forebyggelse.
§ 20 b.
Søfartsstyrelsen varetager inden for rammerne af denne lov udstedelsen
af foreskrevne certifikater og anden dokumentation efter lov om
søfarendes ansættelsesforhold m.v. Søfartsstyrelsen kan fastsætte
nærmere regler herom.
Kapitel 7
Ankenævnet for Søfartsforhold
§ 21. Erhvervs-
og vækstministeren nedsætter et Ankenævn for Søfartsforhold, der
behandler klager over tilbageholdelse af skibe og forbud imod anløb af
dansk havn, påbud og forbud over for skibe, som er meddelt i henhold til
§ 43 eller § 43 a, stk. 1 eller 2, i lov om beskyttelse
af havmiljøet, fastsættelse af skibes besætning samt søfartslægers
afgørelser om søfarendes og fiskeres helbredsmæssige egnethed til
skibstjeneste.
Stk. 2. Erhvervs- og
vækstministeren kan henlægge behandlingen af klager over andre
afgørelser end de i stk. 1 nævnte til Ankenævnet for
Søfartsforhold.
Stk. 3. Nævnets afgørelser
kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Senest 4 uger
efter at nævnet har truffet afgørelse, kan sagen af hver af parterne
indbringes for domstolene. Retssag anlægges mod den myndighed, hvis
afgørelse er påklaget til nævnet. Sager vedrørende søfartslægers
afgørelser om egnethed til skibstjeneste anlægges dog altid mod
Søfartsstyrelsen. Retssag, som rejses af den myndighed, hvis afgørelse
er påklaget til nævnet, anlægges mod den part, som har påklaget
afgørelsen. Den myndighed, hvis afgørelse er påklaget til nævnet, skal
underrette andre, der har været part i sagen for nævnet, om søgsmålet.
Stk. 4. Nævnet består af
en formand og et antal sagkyndige medlemmer. For formanden kan udpeges
en stedfortræder. Formanden og stedfortræderen for formanden skal være
landsdommere. Nævnets sagkyndige medlemmer skal have kendskab til
søfartsforhold, herunder tekniske, nautiske eller søfartsmedicinske
forhold.
Stk. 5. Formanden og
nævnets medlemmer samt stedfortræderen for formanden udnævnes af
erhvervs- og vækstministeren for en periode af 4 år med mulighed for
genudnævnelse.
Stk. 6. Ved afgørelsen af
den enkelte sag deltager et antal medlemmer udpeget af formanden efter
regler fastsat af erhvervs- og vækstministeren.
Stk. 7. Erhvervs- og
vækstministeren fastsætter regler om nævnets virksomhed, herunder
udpegning af nævnets medlemmer og formandens sammensætning af nævnet i
de enkelte sager, samt om klagefrister og sagsbehandling.
Stk. 8. Søfartsstyrelsen er sekretariat for Ankenævnet for Søfartsforhold.
Kapitel 8
Klassifikationsselskaber m.v.
§ 22. Erhvervs-
og vækstministeren kan på nærmere angivne vilkår autorisere
klassifikationsselskaber, andre virksomheder eller enkeltpersoner til på
Søfartsstyrelsens vegne at foretage syn af skibe, herunder at foretage
beregninger, undersøgelser og opmålinger af skibe, samt at udstede
certifikater.
Stk. 2. Erhvervs- og
vækstministeren kan på nærmere angivne vilkår autorisere virksomheder
eller enkeltpersoner til at foretage godkendelsesarbejde samt
undersøgelser af og prøver med skibe, skibsudstyr og andre produkter,
der skal være godkendt af Søfartsstyrelsen.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om anerkendelse af prøvninger og godkendelser m.v.
Stk. 4. Søfartsstyrelsen er ikke erstatningsansvarlig for fejl begået af de i stk. 1 og 2 nævnte autoriserede virksomheder m.v.
Stk. 5. Søfartsstyrelsen
er ikke forpligtet til selv at udføre syn og foretage godkendelser, der
er omfattet af en autorisation, som er udstedt i medfør af stk. 1
eller 2.
Stk. 6. Når der udstedes
autorisation i medfør af stk. 1 eller 2, kan Søfartsstyrelsen,
såfremt den, der autoriseres, ønsker det, indgå aftale om begrænsning af
den autoriseredes ansvar for skader, der indtræffer på grund af simpel
uagtsomhed under udførelse af de opgaver, som autorisationen omfatter.
§ 23. Erhvervs-
og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skibe med en længde på 45
m og derover skal være optaget i registeret hos et autoriseret
klassifikationsselskab.
Kapitel 9
Betaling og sikkerhedsstillelse i forbindelse med afholdelse af syn og tilbageholdelser
§ 24. Erhvervs-
og vækstministeren kan fastsætte regler om betaling for
Søfartsstyrelsens udførelse af syn af skibe, som foretages i medfør af
loven.
Stk. 2. Erhvervs- og
vækstministeren kan fastsætte regler om betaling for syn, som foretages
efter anmodning, herunder syn af udenlandske skibe, og om betaling for
arbejde, som udføres i forbindelse med godkendelser eller
certificeringer, som foretages i medfør af loven.
Stk. 3. Konstateres der
ved havnestatskontrol af et udenlandsk skib fejl, som gør
tilbageholdelse af skibet berettiget, kan Søfartsstyrelsen opkræve
betaling for kontrollen. Tilbageholdelsen ophæves ikke, før der er sket
fuldstændig betaling eller stillet sikkerhed herfor.
Stk. 4. Erhvervs- og
vækstministeren kan fastsætte regler om forrentning af beløb efter stk.
1-3, der ikke betales til forfaldstid, og om betaling af rykkergebyr.
§ 25. De i
§§ 22 og 23 nævnte klassifikationsselskaber, andre virksomheder og
enkeltpersoner kan kræve betaling for deres arbejde.
Kapitel 10
Skibstilsynsrådet
§ 26. Erhvervs- og vækstministeren nedsætter Skibstilsynsrådet, der
1) rådgiver Erhvervs- og Vækstministeriet og Søfartsstyrelsen vedrørende sikkerhed til søs,
2) følger udviklingen inden for lovens område og
3) fremsætter ønsker og forslag vedrørende lovgivningen om sikkerhed til søs og den dertil knyttede administration.
Stk. 2. Skibstilsynsrådet
består af en af ministeren udnævnt formand samt i øvrigt af et af
ministeren nærmere fastsat antal medlemmer omfattende repræsentanter for
rederne, de søfarende og skibsværfterne. Ministeren kan udpege
repræsentanter for andre erhverv som medlemmer.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter rådets forretningsorden.
Kapitel 11
Arbejdsmiljøråd og arbejdsmiljøtjenester
§ 27. Erhvervs-
og vækstministeren kan oprette arbejdsmiljøråd, som har til formål at
fremme de ansattes sikkerhed og sundhed om bord. Arbejdsmiljørådene
sammensættes med et ligeligt antal repræsentanter for arbejdstagere om
bord og arbejdsgivere for disse. Skibstilsynsrådet fastsætter regler om
udvælgelse af medlemmer til arbejdsmiljørådene.
Stk. 2. Til varetagelse af
sikkerheds- og sundhedsarbejdet for personer, der arbejder om bord,
opretter arbejdsmiljørådene en arbejdsmiljøtjeneste under deres område.
Stk. 3. Erhvervs- og
vækstministeren kan yde tilskud til Fiskeriets Arbejdsmiljøråds arbejde
med rådgivning, vejledning, information, analyser, målinger og øvrige
forebyggelsesmæssige aktiviteter. Beløbets størrelse fastsættes på de
årlige finanslove.
Stk. 4. Erhvervs- og
vækstministeren fastsætter regler om arbejdsmiljørådenes og
arbejdsmiljøtjenesternes opbygning, opgaver, funktioner og finansiering.
Kapitel 12
Straffebestemmelser
§ 28. Med bøde eller fængsel i indtil 1 år straffes den, der
1) overtræder §§ 9-13 eller § 19, stk. 2,
2) tilsidesætter vilkår knyttet til en tilladelse, dispensation eller en godkendelse efter loven eller
3) ikke
efterkommer påbud eller forbud, der er meddelt i henhold til loven eller
i henhold til forskrifter udstedt i medfør af loven.
§ 29. Den, der
foranlediger grundstødning, forlis eller anden søulykke ved grov fejl
eller grov forsømmelse i tjenesten, straffes med bøde eller fængsel i
indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning. Det samme gælder, hvis den pågældende gentagne gange ved
fejl eller forsømmelse foranlediger en sådan begivenhed.
Stk. 2. Den skibsfører,
der på grov måde eller gentagne gange navigerer eller behandler skibet i
strid med godt sømandskab, straffes med bøde eller fængsel i indtil 4
måneder. Den skibsfører, der undlader at gøre sig bekendt med de påbud
og forskrifter, der gælder for skibsfarten i de farvande, skibet
besejler, og på de steder, som skibet anløber, straffes med bøde eller
fængsel i indtil 4 måneder.
Stk. 3. Den skibsfører,
der forsømmer sine forpligtelser efter sølovens § 135 vedrørende redning
af de ombordværende, efter at skibet er kommet i havsnød, straffes med
bøde eller fængsel i indtil 4 måneder.
§ 29 a. For
spiritussejlads straffes den, som fører skib eller i øvrigt udfører
arbejde om bord på et skib i en stilling af væsentlig betydning for
sikkerheden efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at
alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter sejlads overstiger
0,50 promille.
Stk. 2. Stk. 1
finder ikke anvendelse for fritidsfartøjer, hvortil der ikke er
foreskrevet uddannelseskrav til fartøjets fører eller eventuelle
styrmand. Førere af vandscootere og lignende fartøjer er dog omfattet af
stk. 1.
Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, når et fritidsfartøj er fortøjet i havn eller på beskyttet ankerplads.
Stk. 4. For
spiritussejlads straffes endvidere den, som fører skib eller i øvrigt
udfører arbejde om bord på et skib i en stilling af væsentlig betydning
for sikkerheden efter at have indtaget spiritus eller andre rusmidler i
et sådant omfang, at vedkommende er ude af stand til at udføre sin
tjeneste på fuldt betryggende måde.
Stk. 5. Stk. 1
finder tilsvarende anvendelse for et udenlandsk fritidsfartøj, såfremt
der ville have været foreskrevet uddannelseskrav til fartøjets fører
eller eventuelle styrmand, jf. stk. 2, 1. pkt., hvis fartøjet havde
ført dansk flag.
Stk. 6. Erhvervs- og
vækstministeren kan efter forhandling med Grønlands Selvstyre fastsætte
regler om spiritussejlads i grønlandske farvande, som omfatter andre
personer end dem, som er nævnt i stk. 1 og 4. Ministeren kan endvidere
fastsætte, at stk. 2, stk. 3 og stk. 5 helt eller delvis ikke skal finde
anvendelse i grønlandske farvande.
§ 29 b.
Politiet kan til enhver tid forlange, at personer, der er omfattet af
bestemmelserne om spiritussejlads i denne lov, foretager en
udåndingsprøve.
Stk. 2. Politiet kan
fremstille en person til udtagelse af blod- og urinprøve, hvis der er
grund til at antage, at vedkommende har overtrådt bestemmelserne om
spiritussejlads, eller vedkommende nægter eller ikke er i stand til at
medvirke til udåndingsprøve. Når særlige omstændigheder taler derfor,
kan politiet tillige fremstille den pågældende til undersøgelse af en
læge.
§ 29 c. Spiritussejlads efter § 29 a straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder.
Stk. 2. Spiritussejlads i robåde og lignende fartøjer, som ikke føres frem ved sejl- eller motorkraft, straffes dog med bøde.
§ 29 d. Den,
som fører skib eller gør tjeneste som styrmand eller maskinmester, til
trods for at retten hertil er frakendt den pågældende ubetinget,
straffes med bøde, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Straffen efter stk. 1 kan stige til fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, hvis den pågældende
1) findes skyldig i flere tilfælde af sejlads i frakendelsestiden eller
2) tidligere er straffet for sejlads i frakendelsestiden.
§ 29 e. Retten
til at føre skib eller gøre tjeneste som styrmand eller maskinmester kan
ved dom frakendes den, som har gjort sig skyldig i spiritussejlads.
Frakendelsen sker ubetinget, men kan under formildende omstændigheder
dog ske betinget.
Stk. 2. Retten til at
føre skib eller gøre tjeneste som styrmand eller maskinmester kan under
skærpende omstændigheder tillige frakendes i forbindelse med dom for
overtrædelse af § 29, stk. 1 eller 2. Frakendelsen kan ske
betinget.
Stk. 3. Ubetinget frakendelse efter stk. 1 og 2 sker for et tidsrum af mellem 6 måneder og 5 år eller for bestandig.
Stk. 4. Frakendes retten
til at føre skib eller gøre tjeneste som styrmand eller maskinmester
ubetinget, sender anklagemyndigheden vedkommendes sønæringsbevis,
duelighedsbevis eller speedbådsbevis og udskrift af dommen til Erhvervs-
og Vækstministeriet. Er retten til at føre skib eller gøre tjeneste som
styrmand eller maskinmester frakendt nogen for længere tid end 3 år,
kan spørgsmålet om generhvervelse af retten inden frakendelsestidens
udløb indbringes for domstolene. Indbringelse sker efter reglerne i
straffelovens § 78, stk. 3, og kan tidligst finde sted, når
der er forløbet 3 år fra endelig dom. Retten kan kun gengives, når
ganske særlige omstændigheder foreligger.
Stk. 5. Betinget
frakendelse sker på vilkår af, at den pågældende i en prøvetid på 3 år
fra endelig dom ikke fører skib eller gør tjeneste som styrmand eller
maskinmester under sådanne omstændigheder, at retten hertil skal
frakendes. Ved betinget frakendelse udsættes fastsættelse af
frakendelsestiden. Begår den dømte i prøvetiden et nyt forhold, der
medfører frakendelse af retten til at føre skib eller gøre tjeneste som
styrmand eller maskinmester, fastsætter retten en fælles frakendelse for
dette forhold og den tidligere pådømte lovovertrædelse.
Stk. 6. Skønner politiet i
tilfælde af spiritussejlads, at betingelserne for ubetinget frakendelse
af retten til at føre skib eller gøre tjeneste som styrmand eller
maskinmester foreligger, kan politiet midlertidigt inddrage denne ret,
dog således at retten, inden spørgsmålet endelig afgøres ved dommen, kan
ophæve den af politiet trufne bestemmelse. Afsiges der frifindende dom i
første instans, og dommen ankes af anklagemyndigheden, kan
anklagemyndigheden, hvor forholdene særligt taler for at opretholde
inddragelsen af retten til at føre skib eller gøre tjeneste som styrmand
eller maskinmester under anken, indbringe spørgsmålet for
appelinstansen, der træffer afgørelse herom ved kendelse. Det tidsrum,
hvori retten til at føre skib eller gøre tjeneste som styrmand eller
maskinmester har været inddraget, fradrages i frakendelsestiden.
Stk. 7. Frakendes en
skibsfører, styrmand eller maskinmester retten til at gøre tjeneste,
bestemmes det ved dommen henholdsvis, om skibsføreren kan gøre tjeneste
som styrmand, og om styrmanden eller maskinmesteren kan gøre tjeneste i
stilling af lavere grad. Erhvervs- og vækstministeren meddeler i så fald
den pågældende fornødent sønæringsbevis. Delvis frakendelse kan dog
ikke finde sted, hvis den pågældende har gjort sig skyldig i
spiritussejlads.
§ 30. Forsømmer
skibsføreren i tilfælde af skibssammenstød, eller hvor skibet ved sin
sejlads eller på lignende måde forårsager skade på et andet skib eller
ombordværende personer eller gods, så vidt det kan ske uden særlig fare
for eget skib, dets besætning og passagerer, at yde det andet skib og
dettes besætning og passagerer al hjælp, som er mulig og fornøden til
frelse fra den opståede fare, samt til at opgive sit eget skibs
radiokaldesignal, navn og hjemsted såvel som sted eller havn, hvorfra
det kommer, og hvortil det er bestemt, straffes den pågældende med bøde
eller fængsel i indtil 4 måneder.
§ 31. Straffen
efter § 29, stk. 1-3, kan stige til fængsel i indtil 1 år,
såfremt der foreligger skærpende omstændigheder, jf. § 32,
stk. 1 og 6, og til fængsel i indtil 2 år, såfremt overtrædelsen er
begået forsætligt. Straffen efter §§ 28 og 30 kan stige til
fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved
grov uagtsomhed.
Stk. 2. Straffen efter §
28, § 29, stk. 1-3, § 29 c, stk. 1, og § 30 kan endvidere stige til
fængsel indtil 2 år, hvis overtrædelsen har medført en ulykke med
alvorlig personskade eller dødsfald til følge.
§ 31 a.
Søfartsstyrelsen kan i sager om overtrædelse af regler udstedt i medfør
af § 3, nr. 4, der ikke skønnes at ville medføre højere straf end
bøde, i et bødeforelæg tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag,
hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i
overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven
frist at betale en i bødeforelægget angivet bøde. Fristen kan efter
anmodning forlænges af Søfartsstyrelsen.
Stk. 2. Retsplejelovens
regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet
ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på
bødeforelæg.
Stk. 3. Vedtager den, der har begået lovovertrædelsen, bøden, bortfalder videre forfølgning.
§ 31 b. Hvis
der om bord på et skib som led i dets drift er sket overtrædelse af
denne lov, af lov om skibes besætning eller af forskrifter udstedt i
medfør heraf, kan skibet tilbageholdes, hvis det er nødvendigt for at
sikre et krav på betaling af bøde og sagsomkostninger. Tilbageholdelse
kan dog ikke ske, hvis den, der havde rådighed over skibet, var
uberettiget i besiddelse af skibet, da kravet opstod.
Stk. 2. Hvis bøde eller
sagsomkostninger ikke er betalt, eller der ikke er stillet sikkerhed
herfor inden for 2 måneder efter sagens endelige afgørelse, kan der
søges fyldestgørelse i skibet.
Stk. 3. Tilbageholdelse
foretages af politiet. Ved overtrædelse af bestemmelser udstedt i medfør
af § 3, nr. 4, kan tilbageholdelse tillige foretages af
Søfartsstyrelsen.
Stk. 4. Ved iværksættelse
af tilbageholdelse i henhold til stk.1, finder retsplejelovens kapitel
74 om beslaglæggelse anvendelse med de ændringer, der følger af stk.
1-3.
§ 32. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en skærpende omstændighed, at der
1) ved
overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare
herfor, uden at forholdet er omfattet af § 31, stk. 2,
2) tidligere er afgivet forbud eller påbud for samme eller tilsvarende forhold eller
3) ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.
Stk. 2. Ved udmåling af straf efter § 29 c, stk. 1, skal der tages særligt hensyn til, om
1) alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter sejladsen har oversteget 2,00 promille,
2) vedkommende findes skyldig i flere tilfælde af spiritussejlads,
3) vedkommende
tidligere er frakendt retten til at føre skib eller gøre tjeneste som
styrmand eller maskinmester betinget som følge af spiritussejlads og det
nye forhold er begået inden 3 år efter, at den tidligere afgørelse blev
endelig,
4) vedkommende
tidligere er frakendt retten til at føre skib eller gøre tjeneste som
styrmand eller maskinmester ubetinget som følge af spiritussejlads og
det nye forhold er begået inden 5 år efter udløbet af frakendelsestiden,
eller
5) der i øvrigt foreligger alvorlige sejladsfejl eller andre skærpende omstændigheder.
Stk. 3. Ved udmåling af
bøder efter § 29 c, stk. 1, skal der endvidere tages særligt
hensyn til den pågældendes indtægtsforhold på gerningstidspunktet og
alkoholpromillen i blodet under eller efter sejladsen.
Stk. 4. Ved udmåling af
bøder efter § 29 d, stk. 1, skal der endvidere tages særligt
hensyn til den pågældendes indtægtsforhold på gerningstidspunktet. Det
samme gælder bøder, der i medfør af straffelovens § 58 idømmes i
forbindelse med betinget fængselsstraf fastsat efter § 29 c,
stk. 1, eller § 29 d, stk. 2.
Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 3 og 4 kan fraviges, når særlige grunde taler herfor.
Stk. 6. Det skal betragtes
som en særlig skærpende omstændighed, at der for unge under 18 år er
sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf.
stk. 1, nr. 1.
Stk. 7. Sker der ikke
konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved
udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til
størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.
Stk. 8. I forskrifter, der
udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde eller
fængsel i indtil 1 år. I sådanne forskrifter kan der fastsættes
tilsvarende straf for overtrædelse af regler fastsat i Det Europæiske
Fællesskabs forordninger om forhold omfattet af loven. Det kan endvidere
fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år under
tilsvarende omstændigheder som nævnt i stk. 1.
Stk. 9. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 10. Ved pålæggelse
af strafansvar efter stk. 9 anses personer, som er ansat til at udføre
arbejde om bord på skibet af andre end rederen, tillige for at være
knyttet til rederen. Er der udstedt overensstemmelsesdokument i henhold
til koden om sikker skibsdrift eller certifikat i henhold til
konventionen om søfarendes arbejdsforhold til en anden organisation
eller person, anses skibsføreren og de søfarende tillige for at være
knyttet til den, som dokumentet er udstedt til.
Stk. 11. En juridisk
person, som godtgør at have gjort alt, som er nødvendigt for at sikre et
godt og sikkert arbejdsmiljø, kan dog ikke straffes i tilfælde, hvor en
ansat overtræder § 12 eller bestemmelser fastsat i medfør af
§ 3, nr. 6, og stk. 8, hvis overtrædelsen vedrører anvendelse
af personlige værnemidler, udsugningsforanstaltninger,
beskyttelsesudstyr eller sikkerhedsforanstaltninger, der alene tjener
til beskyttelse af den pågældende selv.
Kapitel 13
Ikrafttræden m.v.
§ 33. Loven træder i kraft den 1. marts 1999.
§ 34. Lov om
skibes sikkerhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 594 af 26. juni 1996,
og lov om skibsfartens betryggelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 29.
september 1988, ophæves samtidig.
Stk. 2. Regler udstedt i
medfør af de i stk.1 nævnte love forbliver i kraft, indtil de ophæves
eller afløses af regler udstedt i medfør af denne lov.
Stk. 3. Overtrædelse af de i stk. 2 nævnte regler straffes efter de hidtil gældende regler.
Stk. 4. Certifikater og
andre dokumenter udstedt i medfør af de i stk. 1 nævnte love
bevarer deres gyldighed indtil udløbet af den i dokumentet fastsatte
frist.
§ 35. (Udeladt).
§ 36. Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning
helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som
følger af de grønlandske forhold.
Lov nr. 493 af 12. maj 2010 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 7
Stk. 1. Erhvervs- og vækstministeren
fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ministeren kan herunder
fastsætte, at lovens bestemmelser træder i kraft på forskellige
tidspunkter.3)4)
Stk. 2. (Udeladt).5)
§ 8
(Udeladt).6)
§ 9
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. (Udeladt).7)
Stk. 3. §§ 1, 3, 4 og 5 kan ved kongelig
anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de
ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 251 af 30. marts 2011 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 5
Stk. 1. Erhvervs- og vækstministeren
fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, § 2, nr. 2 og 4, § 3
og § 4. Ministeren kan herunder fastsætte, at bestemmelserne træder i
kraft på forskellige tidspunkter.8)
Stk. 2. § 2, nr. 1 og 3, træder i kraft den 1. april 2011.
§ 6
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. (Udeladt).9)
Stk. 3. §§ 1 og 2 kan ved kongelig
anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de
ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 457 af 18. maj 2011 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 14. Loven træder i kraft den 15. juni 2011.
§ 15. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. Loven kan ved kongelig anordning
helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de
grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 3. (Udeladt).10)
Lov nr. 622 af 14. juni 2011 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 6
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2011, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. (Udeladt).11)
§ 7
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men §§ 1, 3 og 5
kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland
med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 1231 af 18. december 2012 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 69
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2013.
Stk. 2. Administrative forskrifter, der er
udstedt i medfør af de hidtidige bestemmelser, vedbliver at være i
kraft, indtil de ændres eller ophæves.
§ 70
Stk. 1. §§ 1-39, 41-50 og 53-68 gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 2. (Udeladt).12)
Stk. 3. (Udeladt).13)
Stk. 4. §§ 1-10, 17, 18, 23, 29, 35-39,
41-44, 49, 50, 54, 58-63, 65 og 66 kan ved kongelig anordning helt eller
delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske
forhold tilsiger.
Stk. 5. (Udeladt).14)
Lov nr. 1384 af 23. december 2012 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 9
Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. februar 2013, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 2. (Udeladt).15)
Stk. 3. (Udeladt).16)
Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren
fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 3, 4 og 6-8, § 2, §
5, nr. 1 og 2, og §§ 6-8. Ministeren kan herunder fastsætte, at
bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter.
§ 10
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan
ved kongelig anordning sætte loven helt eller delvis i kraft for
Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 3. (Udeladt).17)
Stk. 4. (Udeladt).18)
Lov nr. 618 af 12. juni 2013 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 10
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 2013, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren
fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 6-34, og §§ 2-9.
Ministeren kan herunder fastsætte, at de pågældende regler træder i
kraft på forskellige tidspunkter.19)
§ 11
(Udeladt).20)
§ 12
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. §§ 1-9 kan ved kongelig anordning
helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de
grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 3. (Udeladt).21)
Søfartsstyrelsen, den 17. januar 2014
Christian Breinholt
/ Alexander Milan
Officielle noter
1) Loven
indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv nr.
89/391/EØF, EU-Tidende 1989, L 183 s. 1 om iværksættelse af
foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed
under arbejdet, Rådets direktiv nr. 89/655/EØF, EU-Tidende 1989, L 393
s. 13 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med
arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet, (andet særdirektiv
i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), som
ændret ved Rådets direktiv 95/63/EF, EU-Tidende 1995, L 335 s. 28,
Rådets direktiv nr. 89/656/EØF, EU-Tidende 1989, L 393 s. 18 om
minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med
arbejdstagernes brug af personlige værnemidler under arbejdet, (tredje
særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv
89/391/EØF), Rådets direktiv nr. 89/686/EØF, EU-Tidende 1989, L 399 s.
18 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om personlige
værnemidler, som ændret ved Rådets direktiv nr. 93/68/EØF, EU-Tidende
1993, L 220 s. 1 og nr. 93/95 EØF, EU-Tidende 1993, 276 s. 11, Rådets
direktiv nr. 90/269/EØF, EU-Tidende 1990, L 156 s. 9 om
minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med manuel
håndtering af byrder, som kan medføre risiko for især ryg- og
lændeskader hos arbejdstagerne (fjerde særdirektiv i henhold til artikel
16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), Rådets direktiv nr.
90/394/EØF, EU-Tidende 1990, L 196 s. 1 om beskyttelse af arbejdstagerne
mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende
stoffer (sjette særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i
direktiv 89/391/EØF), som ændret ved Rådets direktiv 97/42/EF,
EU-Tidende 1997, L 179 s. 4, Rådets direktiv nr. 91/383/EØF, EU-Tidende
1991, L 206 s. 19 om supplering af foranstaltningerne til forbedring af
sikkerheden og sundheden på arbejdsstedet for arbejdstagere, der har et
tidsbegrænset ansættelsesforhold eller et vikaransættelsesforhold,
Rådets direktiv nr. 91/628/EØF, EU-Tidende 1991, L 340 1991 s. 17, om
transport af levende dyr, som ændret ved Rådets direktiv 95/29/EF,
EU-Tidende 1995, L 148 s. 52, Rådets direktiv nr. 92/58/EF, EU-Tidende
1992, L 245 s. 23 om minimumsforskrifter for signalgivning i forbindelse
med sikkerhed og sundhed under arbejdet (niende særdirektiv i henhold
til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), Rådets direktiv nr.
92/85/EØF, EU-Tidende 1992, L 348 s. 1 om iværksættelse af
foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under
arbejdet for arbejdstagere, der er gravide, som lige har født hjemme
eller som ammer (tiende særdirektiv i henhold til artikel 16,
stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), Rådets direktiv nr. 93/103/EF,
EU-Tidende 1993, L 307 s. 1 om minimumsforskrifter for sikkerhed og
sundhed under arbejdet om bord på fiskerfartøjer (trettende særdirektiv i
henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), Rådets
direktiv nr. 94/25/EF, EU-Tidende 1994, L 164 s. 15 om indbyrdes
tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om
fritidsfartøjer, Rådets direktiv nr. 94/57/EF, EU-Tidende 1994, L 319 s.
20 om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører
inspektion og syn af skibe, og for søfartsmyndighedernes aktiviteter i
forbindelse dermed, som ændret ved Kommissionens direktiv 97/58/EF,
EU-Tidende 1997, L 274 s. 8, Rådets direktiv nr. 95/21 EF, EU-Tidende
1995, L 157 s. 1 om håndhævelse over for skibe, der anløber
Fællesskabets havne og sejler i internationale farvande under
medlemsstaternes jurisdiktion, af internationale standarder for skibes
sikkerhed, for forureningsforebyggelse samt leve- og arbejdsvilkår om
bord, som ændret ved Rådets direktiv 98/25/EF, EU-Tidende 1998, L 157 s.
1 og Kommissionens direktiv 98/42/EF, EU-Tidende 1998, L 133 s. 19,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/106/EF af 19. december 2001
om ændring af Rådets direktiv 95/21/EF om håndhævelse over for skibe,
der anløber Fællesskabets havne og sejler i farvande under
medlemsstaternes jurisdiktion, af internationale standarder for skibes
sikkerhed, for forureningsforebyggelse og for leve- og arbejdsvilkår om
bord (havnestatskontrol) (EU-Tidende 2002 L 19, side 17 ff), Rådets
direktiv 2009/13/EF af 16. februar 2009 om iværksættelse af den aftale,
der er indgået mellem European Community Shipowners’ Associations (ECSA)
og European Transport Workers’ Federation (ETF) om konventionen om
søfarendes arbejdsforhold af 2006 og om ændring af direktiv 1999/63/EF
(EU-Tidende nr. L 124 af 20. maj 2009, side 30-50), Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/17/EF af 23. april 2009 om ændring af direktiv
2002/59/EF om oprettelse af et trafikovervågnings- og
trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet (EU-Tidende nr. L
131 af 28. maj 2009, side 101-113), Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/21/EF af 23. april 2009 om opfyldelse af kravene til
flagstater (EU-Tidende nr. L 131 af 28. maj 2009, side 132-135) og
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/16/EF af 23. april 2009 om
havnestatskontrol (EU-Tidende nr. L 131 af 28. maj 2009, side 57-100).
2)
Kontrollen med navigationssystemer og afmærkning er ressortoverført fra
forsvarsministeren til erhvervs- og vækstministeren, jf. kongelig
resolution af 3. oktober 2011.
3) § 1,
nr. 1-7, nr. 9, nr. 11-14 og nr. 16-30, i lov nr. 493 af 12. maj 2010
samt § 16, stk. 2, 1. pkt., i lov om sikkerhed til søs som affattet ved §
1, nr. 10, i lov nr. 493 af 12. maj 2010 trådte i kraft den 15. juni
2010, jf. bekendtgørelse nr. 594 af 3. juni 2010.
4) § 1,
nr. 8, i lov nr. 493 af 12. maj 2010 samt § 16, stk. 2, sidste pkt., i
lov om sikkerhed til søs som affattet ved § 1, nr. 10, i lov nr. 493 af
12. maj 2010 trådte i kraft den 20. august 2013, jf. § 1, stk. 1 og 2, i
bekendtgørelse nr. 6 af 9. januar 2013.
5) Stk. 2 omhandler lov om skibes besætning.
6) § 8 omhandler lov om forhyring af skibsmandskab.
7) Stk. 2 omhandler søloven.
8) § 2, nr. 2, trådte i kraft den 20. august 2013, jf. bekendtgørelse nr. 7 af 9. januar 2013.
9) Stk. 2 omhandler søloven.
10) Stk. 3 omhandler søloven.
11) Stk. 2 omhandler sømandsbeskatningsloven.
12) Stk. 2 omhandler lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.
13) Stk. 3 omhandler forskellige andre love.
14) Stk. 5 omhandler lov om finansiel stabilitet og lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter.
15) Stk. 2 omhandler ophævelse af lov om registreringsafgift for fritidsfartøjer.
16) Stk. 3 omhandler søloven.
17) Stk. 3 omhandler søloven.
18) Stk. 4 omhandler søloven og lov om Dansk Internationalt Skibsregister.
19) § 3, nr. 2, trådte i kraft den 1. november 2013, jf. bekendtgørelse nr. 1230 af 28. oktober 2013.
20) § 11 omhandler søloven.
21) Stk. 3 omhandler søloven.